Det er et stykke dansk kriminalhistorie så spektakulært, så udansk, at blot en oplæsning fra sagsakterne ville kunne fastholde et publikum. Men den finske instruktør og forfatter Arto Halonen har valgt at dramatisere Hypnosemordene i efterkrigstidens København som en thriller i både bogform og filmatisering. Og heldigvis lykkes det ham at skabe spænding uden at ofre den større fortælling om okkultismens møde med en velfærdsstat, der forsøgte at lægge nazismens mørke bag sig.
De virkelige hændelser begynder 29. marts i 1951 på Nørrebrogade i København, hvor den 28-årige Palle Hardrup trådte ind i Landmandsbanken for at røve den, men endte med at skyde og dræbe to bankfolk. Han flygtede på cykel til Griffenfeldsgade, hvor han gemte sig i en opgang, men blev hurtigt fundet og anholdt af politiet, inden han tilstod og sagde, at han havde været alene om forbrydelsen.
Men der var noget sært ved ham, og da ejeren af flugtcyklen blev kendt som Bjørn Schouw Nielsen, stod det snart klart for efterforskeren Roland Olsen, at der var noget i deres forhold, som gjorde sagen meget mørkere end først antaget.
Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen havde begge været aktive nazisympatisører under krigen og havde afsonet fængselsstraffe for landsforræderi. De mødte hinanden i Horsens Tugthus, hvor de som cellekammerater var begyndt at interessere sig for spiritualitet, orientalsk mystik, yoga og hypnose.
