Vi elsker at se magtens mænd og kvinder blive udsat for hån, spot og latterliggørelse. Altså hvis det er dem, vi ikke kan lide! Der er da også masser af giftig satire i filmhistorien, men når det kommer til det store udtræk, er instruktørerne generelt uvillige til at levere varen. Så kræves der en anden form for motivation. Så skal vi ikke kun ind og finde sandheden bag avisernes overskrifter, men også ind at finde mennesket bag den upopulære politiske figur. Hvilket nok kan være en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor den slags film ved billetlugerne næsten altid skuffer i forhold til forventningerne. Vi vil hverken se vores helte eller vore skurke blive reduceret til noget i retning af helt almindelige mennesker.

Så det er ikke uden udfordringer, når filmskaberne kaster sig over magtens mænd og kvinder. Især når det gælder nulevende præsidenter, premierministre eller diktatorer, eller nulevende tidligere magthavere. Hvor man nogle gange skal gå på kattepoter, mens man hvæsser kniven og samtidig overrasker med et uventet blik på det politiske livs helte og skurke. Hvilket Paolo Sorrentinos nye ’Silvio og de andre’ er et kongeeksempel på. Her er fem andre gode.