I den tyske region Nordrhein-Westfalen lå for kort tid siden en landsby, Immerath, som man kan se i en scene i den nye, canadiske dokumentarfilm ’Anthropocene’.
Tystheden i de uhyggeligt tomme gader bliver kun brudt af nedrivningskøretøjer, der triller omkring som motoriserede vindhekse. Alt skal jævnes med jorden, inklusive den fredede kirkebygning fra 1890. Et håndmalet skilt på et skraldeskur formulerer en vag protest mod udviklingen: »Fordrivelse, udryddelse, glemsel!«.
Men forgæves. Fire år efter filmholdet besøgte de sidste beboere i spøgelsesbyen, havde indbyggertallet nået nul.
Ikke langt fra skiltet på skraldeskuret rager kranspidser op igennem et altomsluttende skydække af ophvirvlet støv. Energiselskabet RWE arbejder på at gøre Tysklands mest omfangsrige åbne kulmine, Hambach dagbrud, endnu større. Under støvbankerne æder en 1.200 tons tung skovlhjulsgravemaskine sig umætteligt igennem det forrevne marslandskab.
