Hans mor står over for ham. Han er 14 år. Det er i slutningen af 1990’erne. De står i køkkenet. Hun har et vhs-bånd i sin ene hånd. Det er hans, han har selv købt det i Videonetto for 150 kroner, eller hvad den slags film nu kostede dengang. Hun har fundet den på hans værelse, et gennemgangsværelse, hvor man skal være grundig, hvis man vil gemme noget for nogen.
På coveret til vhs-båndet er Jenna Jameson. Pornostjernen. Pornodronningen.
Hans mor kigger på ham og siger, at porno er kvindeundertrykkende, at det skal han ikke se. Det er pinligt, synes han, han har lyst til at gå i opløsning. Så siger hun, at hvis han så godt kan lide at se den slags, kan de se den sammen, og så kan han udpege de scener i filmen, han særlig godt kan lide. Men det takker han nej til.
»Det er ikke så sjovt først at blive udskammet, fordi jeg har lyst til at se porno, og så bagefter blive foreslået at se det med min mor. Jeg oplevede, at min seksualitet blev problematiseret, at jeg var forkert. Den episode og alle mulige andre er enormt sigende for min opvækst. Måske er det derfor, jeg har en fascination af de ting, der var forbudte inden for den norm, jeg voksede op med«, siger Laurits Flensted-Jensen.
