Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: NORDISK FILM

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad fa'en handler den egentlig om? Den syrede gyser 'Midsommar' udløser stor forvirring

Mens kun få anmeldere kaster mange stjerner efter Ari Asters nye horror-film ’Midsommar’, er stort set alle interesserede i at diskutere, hvad det hele egentlig betyder i det udsyrede folk-horror-trip i et nordligt Sverige, hvor solen aldrig går ned.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det et perverst eventyr? Et billede på moderne amerikansk rodløshed? En simpel ungdomsgyser? En kærlighedserklæring til svensk folklore? Er det en arthouse-folk-horror, eller er det helt enkelt bare en kritik af instruktørens ekskæreste?

Ingen synes rigtig at kunne blive enige om andet, end at de ikke kan blive enige om, hvad de egentlig skal mene om Ari Asters nye film, ’Midsommar’. En film, hvor en ung amerikansk kvinde får inviteret sig selv med kæresten og hans venner på tur til Midsommersverige og byen Hårga, hvor hvidklædte svenskere afholder en lidt mildt sagt anderledes version af den klassiske majstangs-fest.

Politikens egen Kim Skotte kalder filmen for et »sammensurium af ungdomsgyser, platsplat og fiffig filmcitatfest«.

»Hvis man kan forestille sig ceremonierne fra Burning Man-festivalen placeret i gyseren ’The Wicker Man’ og genindspillet med inspiration fra Jordan Peeles ’Get Out’ og ’Us’ og tilsat en slat Monty Python, vil man have en idé om, hvor spøjst et bud på et sommergys ’Midsommar’ er«, skriver han i sin anmeldelse, hvor han kvitterer med tre ud af seks hjerter.

Ekkos anmelder Damon Wise mener, at filmen starter ud som en »forbløffende« opfølger til Asters lovpriste debutfilm, horrorfortællingen ’Hereditary’.

»Men når lyset bliver tændt igen, er ’Midsommar’ en kende skuffende, fordi den ikke rigtigt er en gyser – snarere et arthouse-drama tilført lidt blod og indvolde«, skriver han, men giver trods alt fire ud af seks stjerner.

Screendump fra YouTube
Foto: Screendump fra YouTube

Den svenske scenograf har sørget for et overvældende antal referencer til faktiske hedenske traditioner.

Hjem-ude-hjem

Ari Aster selv kalder ’Midsommar’ for »’Troldmanden fra Oz’ for de perverse« og har ved flere lejligheder udtalt, at det er meningen, at filmen skal være forvirrende.

The Guardian har ud over deres 5-stjerners anmeldelse skrevet en hel ekstra artikel med overvejelser om, hvad fanden der egentlig sker. Deres læsning handler umiddelbart mest om at se de mandlige karakterer som billeder på den »korrumperede og giftige maskulinitet«, der brændes og tortureres i den moderne bysmarte rationalismes kamp mod nogle mere instinktive og primale, matriarkale værdier.

Men det kunne måske også være, at de traditionalistiske hvidklædte hedninge var et billede på den stigende hvide, racefikserede nationalisme, der stadig er »det rådne hjerte i den vestlige civilisation«?

Helt overordnet ser flere både anmeldere og analytikere filmen som et eventyr.

Hovedrollen Dani begynder hjemme, hvor en tragedie gør hende forældreløs. Klassisk. Tænk på Askepot, Snehvide eller den grimme ælling. Hun rejser så ud og skal overvinde både modgang og en række prøvelser, hvorigennem hun renser sig selv, før hun finder et nyt hjem og en ny ophøjet normalitet, skriver Vox.

Som Buzzfeed skriver, foregår handlingen i det eventyrlige Norden, der ifølge dem er et romantisk sted med en stærk fortid og tradition, der skaber fornemmelsen af at høre til et bestemt sted. Noget, særligt amerikanere søger.

»Og er vi ikke alle overbeviste om, at der må være en bedre måde at leve vores liv på derude, et sted, der er perfekt og stadig uspoleret, der venter på os og ingen andre? En mere ægte følelse af samhørighed og fællesskab, som vi mangler i vores moderne liv, der styres af jobs, der kun skaber midlertidige forhold og får os til at prioritere forkert?«, spørger de retorisk.

Filmen er fyldt med billeder, detaljer og små ting, der sker i baggrunden, hvilket gør, at mange har set filmen flere gange for at se, om de kan finde ledetråde til, hvad der ender med at ske.

Ari Aster har sagt, at han skrev filmen efter et hårdt brud med en kæreste. Så hvem ved, måske er det bare en 147 minutters lang fuckfinger til hende?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden