0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nej, det giver ikke mening: Rambo med den krøllede overlæbe stivnet i Botox lytter ikke til The Doors!

Den sidste film om John Rambo er den blodigste af de fem, men vil også være et nærportræt af mennesket under musklerne. Det er bare som om filmen ikke forstår sin helt. Rambo har altid været en kølerfigur for højrefløjen og ville aldrig rase ud til The Doors’ revolutionssange.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: UIP

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

John Rambo sidder på ranchens veranda og kigger ud over de gyldne kornmarker i Arizona. Han har brugt dagen på at ride hestene til, og nu skal han have sin kaffe med Maria, der har arbejdet på Rambo-familiens ranch hele sit liv, og hendes barnebarn Gabriela, som han betragter som en datter.

Sådan går hver dag. Med at ride på heste og beskytte familien her ved hegnet mod Mexico, der holder de dovne, kriminelle dumme svin på afstand.

Som sådan er Rambo endelig kommet hjem. Efter i fire film at have kæmpet som krigsveteran i konflikt med sit land inkarnerer han her i den sidste film den konservative højrefløjs forestilling om det gode amerikanske liv.