0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad os alle gøre honnør for Uncle Sam: Manden bag 'Independence Day' overgår sig selv i vulgær patriotisme

Man må forvente en tyk pølse af patriotisme, når man går ind for at se Roland Emmerich levere fed action i en amerikansk krigsfilm. Og man får begge dele i ’Midway’ om amerikanernes angreb på japanerne efter Pearl Harbor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: UIP

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At Roland Emmerich (’Independence Day’) er en fremragende håndværker, når det kommer til actionscener, er de færreste uenige i.

Om det gælder kampen mod klimaet som i ’The Day After Tomorrow’ og ’2012’ eller krigsslag som i ’The Patriot’ og ’Independence Day’ er der tale om storslåede spektakler i fuld CGI og power til dine popcorn.

At han også er så vulgært patriotisk på amerikanernes veje, at man ikke kan tage ham alvorligt, er lige så åbenlyst. ’Midway’ er ingen undtagelse.

Luftslagene over Stillehavet er så skarpt koreograferet, at man føler sig omringet af amerikanske og japanske piloter, selvom der ikke er tale om 3D.

Patriotismen føles også som 3D. Den er omklamrende, kvælende og fed som det tyggegummi, helten Dick Best kværner rundt i den selvfede kæft, der smører militaristiske slogans om Uncle Sams ukuelighed udover lærredet og får det til at ligne en tandpastareklame.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«