Brasiliens højesteret slår fast, at Netflix gerne må vise filmen ’The First Temptation of Christ’, der på satirisk vis insinuerer, at Jesus Kristus blev fristet af mænd.
Det skriver flere udenlandske medier.
Filmen har skabt vrede blandt kristne i Brasilien, fordi den portrætterer Jesus som homoseksuel, og over to millioner har deltaget i en underskriftsindsamling, der forlanger, at filmen bliver fjernet.
Juleaften blev produktionsselskabet, der står bag filmen, angrebet med brandbomber.
En dommer forbød midlertidigt filmen onsdag i denne uge for at neddæmpe kritikken og vreden, men nu har landets højesteret altså besluttet, at Netflix gerne må fortsætte med at vise filmen på sin streamingtjeneste med den begrundelse, at ytringsfrihed er en forudsætning for et demokrati:
»Man kan ikke gå ud fra, at satire kan svække kristendommens værdier, hvis eksistens kan spores mere end to tusind år tilbage, og som er flertallet af den brasilianske befolknings tro«, siger Brasiliens højesteretspræsident, Dias Toffoli.
Komikergruppe angrebet med brandbomber efter homoseksuel Jesus-film på NetflixJesus som homo
Det er den satiriske gruppe Porta dos Fundos, kendt fra YouTube, der står bag filmen ’The First Temptation of Christ’. Gruppen har før lavet sjov med kristendommen i videoer, hvor blandt andet Jesus tager stoffer, og jomfru Maria ryger hash.
Det var dog først, da Netflix annoncerede en julespecial, at protesterne tog fart. I filmen vender Jesus tilbage til Josef og Maria efter 40 dage i ørkenen og introducerer dem for en ny mandlig ven, der hedder Orlando. Som titlen indikerer, ’The First Temptation of Christ’, er det rimelig tydeligt, at deres forhold er homoerotisk.
Man kan ikke gå ud fra at satire kan svække kristendommens værdier, hvis eksistens kan spores mere end to tusind år tilbage
Ud over en underskriftindsamling mod filmen har vreden også affødt protester og kritik på de sociale medier under hashtagget #BoycottNetflix, hvor flere har proklameret, at de opsiger deres abonnement. Herunder Brasiliens præsident, Jair Bolsonaros, søn, Eduardo Bolsonaro, der i et tweet har kritiseret Netflix for at lancere filmen.
En dommer i Rio de Janeiro beordrede Netflix til at fjerne Porta dos Fundos’ film midlertidigt onsdag med den begrundelse, at det ville kunne berolige de kristne, der er vrede over filmen.
Gruppen bag filmen kommenterede beslutningen ved at sige, at de er modstandere af censur og vold, og at de ville fortsætte med at lave deres satiriske videoer, skriver BBC.
fortsæt med at læse
Netflix fjerner satireprogram efter klage fra Saudi-Arabien
-
Netflix lover ikke at nedgøre det indiske flag: Regeringer og andre krænkede spænder ben for frembrusende filmgigant
-
Jesus var en hadprædikant, der krævede massakrer på dem, der ikke troede på ham. Han ville aldrig få indrejsetilladelse i det moderne Danmark
-
Komikergruppe angrebet med brandbomber efter homoseksuel Jesus-film på Netflix




























