0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storstilet superheltefilm skuffer fælt. Nu får den et nyt navn

DC Comics-filmen ’Birds of Prey’ tilføjer ’Harley Quinn’ i biograftitlen, efter at filmen har præsteret det laveste åbningssalg for en film i DC’s nye filmunivers.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I kølvandet på biografhits som ’Wonder Woman’, ’Aquaman’ og den 11-dobbelte oscarnominerede ’Joker’, har DC Comics skudt forbi målet med den aktuelle ’Suicide Squad’-spinoff ’Birds of Prey’, der på åbningsweekenden i USA har indtjent 227 millioner kroner. Det er et godt stykke under forventningen om et åbningssalg på 377 millioner kroner, og den værste start for en DC-film, siden franchisen blev rebrandet i 2013.

På verdensplan har ’Birds of Prey’ i åbningsweekenden indtjent 556 millioner kroner, næsten 200 millioner kroner under forventningen. Budgettet på filmen var 664 millioner kroner.

Nu tyr DC Comics til handling ved at ændre filmens biograftitel til ’Harley Quinn: Birds of Prey’, i et forsøg på at trække nye seere til den underpræsterende film. Harley Quinn er hovedpersonen i filmen, som spilles af Margot Robbie.

Det var hendes underholdende karakter, som seerne var vilde med i ’Suicide Squad’ fra 2016, som på det tidspunkt blev den 10. mest indtjenende film, og tjente over 900 millioner i åbningsweekenden. Håbet fra DC har været, at Harley Quinns badass og tilnærmelsesvis frastødende attitude har kunnet bære sin egen film.

Hvis filmen handler om Harley Quinn, hvorfor helvede har man så ikke kaldt den for det?

I podcasten ’Hot Ones’, kommenterede Margot Robbie, som også er medproducer på filmen, de skuffende åbningstal kort tid før titelændringen.

»Det mest nervepirrende er nok salgstallene. På nuværende tidspunkt er der ikke meget, vi kan gøre. Vi kan justere på marketingsstrategien en smule, men ellers kan vi kun håbe på, at folk kan lide filmen«, sagde hun.

Hos det det amerikanske netmedie Deadline undrer skribenten Anthony D’Alessandro sig over, at man ikke har vinklet på hovedkarakterens appel hos publikum i titlen fra start.

»Hvis filmen handler om Harley Quinn, hvorfor helvede har man så ikke kaldt den for det?«, skriver han.

Gode indikationer, men dårlig start

Der var ellers lovende indikationer inden lanceringen om, at ’Birds of Prey’ ville formå at hive biografgængerne indenfor.

Få dage inden åbningen havde filmen hevet en såkaldt ’fresh’ score hjem på 81 procent hos Rotten Tomatoes, som er en samlet indikator for de amerikanske film og tv-anmelderes vurderinger.

Ligeledes hos den amerikanske seermålingsside CinemaScore, havde filmen inden åbningen fået karakteren B+, det samme som kæmpesuccesen ’Joker’ og forgængeren ’Suicide Squad’.

Men selv om filmen fik ros med på vejen af anmelderne på den anden side af Atlanten, har de danske anmeldere ikke mange roser til overs for Harley Quinn og kompagni.

Politikens filmanmelder Joakim Grundahl kaldte filmen for en »skide irriterende« omgang »feminisme på dåse« og gav to hjerter. DR’s anmelder gav filmen samme karakter med begrundelsen, at DC Comics »drøvtygger sig selv« med en intetsigende spinoff.

En del af skylden for det skuffende salg lægges af flere filmkritikere på filmens såkaldte R-rating, der bandlyser filmen for personer under 18. Harley Quinns appel er tydeligst blandt unge kvinder, og mange potentielle seere i form teenagepiger er blevet nægtet adgang til weekendens åbning af den grund, som kan have sat sit aftryk i salget.

At en superheltefilm flopper i nutidens filmbrance, hvor Disney-ejede Marvel Studios kan spytte den ene milliardblockbuster ud efter den anden, er usædvanligt. ’Avengers: Endgame’ strøg sidste år ind på førstepladsen som den mest indtjenende film foran James Camersons ’Avatar’, med et svimlende globalt salg på 19,2 milliarder kroner.

Deadline, der har rapporteret om salgstallene, skriver, at ’Birds of Prey’ højst sandsynligt ikke kommer til at sælge mere end den magiske grænse på 100 millioner dollar i de amerikanske biografer, og en unavngiven kilde i branchen siger til mediet, »at det generelt ser skidt ud«.