0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robert Haggins/AP
Foto: Robert Haggins/AP

Malcolm X blev dræbt i 1965, og tre mænd blev dømt for mordet. En ny Netflix-dokumentarserie rejser en række spørgsmål til sagen, og det har fået distriktsadvokaten i New York til at kigge på retssagen igen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netflix-serie stiller spørgsmål om skyld: Sagen om Malcolm X's mord kan blive genåbnet

Ny Netflix-serie påviser så mange usikkerheder i en gammel, spektakulær mordsag, at retten i New York nu overvejer at tage den op igen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny tv-serie har stillet så mange spørgsmål til rettergangen efter Malcolm X’ mord i 1965, at distriktsadvokaten i New York overvejer at tage den over 50 år gamle sag op igen.

Det skriver The Guardian.

Det er en Netflix-serie i seks dele, ’Who Killed Malcolm X’, der har sat nye spørgsmålstegn ved skyldsspørgsmålet i sagen om mordet på borgerretsforkæmperen, som blev skudt i Harlem i februar 1965.

Tre mænd blev dømt og fængslet for mordet. Den ene, Mujahid Abdul Halim, tilstod, de to andre gjorde det aldrig, men alle blev dømt.

Netflix-dokumentaren rejser flere teorier, blandt andet at hvide nationalister skulle have udført mordet, og at FBI stod bag. Men derudover kaster serien lys på et mangelfuldt bevismateriale, ligesom den betoner, at de to mænd, der nægtede sig skyldige, ikke stod alene: Også ham, der skulle forestille at have været i ledtog med de to, Mujahid Abdul Halim, sagde, at de to ikke havde haft med mordet at gøre.

Ifølge Netflix-serien skulle en civilretsadvokat være i besiddelse af FBI-dokumenter, der støtter Halims udlægning.

De mange usikkerheder i datidens rettergang gør nu, at distriktsadvokaten i New York gennemgår sagen med henblik på eventuelt at åbne den igen.

Malcolm X kæmpede de sortes sag som også Martin Luther King, men i modsætning til Kings fokus på ikke-vold mente Malcolm X, at en undertrykt race må forsvare sig selv med alle midler, og han delte vandene: For nogle var Malcolm X en forgudet forkæmper for en undertrykt del af menneskeheden. For andre en hadprædikant for Nation of Islam, en islamisk bevægelse for afroamerikanere, som Malcolm X blev en del af. Også den dømte Mujahid Abdul Halim var med i bevægelsen, som Malcolm X trådte ud af i 1964 efter skarp uenighed.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm

Karantæne i film: Fra Jack Nicholson ved vi alle, hvad isolation kan gøre ved et menneske

Lars von Trier ønskede sig en banalisering af maleriet, men fik noget langt mere interessant

Framegrab fra filmen

Søvn på film:   Vanviddet ligger lige under overfladen hos os alle