Det er for meget, når SOS Børnebyerne fremviser grædende børn, der har mistet begge forældre. Det giver en ubehagelig bismag af kynisme og manglende forståelse for de børn, det hele handler om at hjælpe, skriver Marcus Rubin i denne kommentar.
Følelsesporno med grædende børn:Man sidder med fredagsslik og rødvin og glæder sig til Blachmans spydigheder. Og så dukker Naaila op
Naaila er et af de børn, SOS Børnebyerne bruger i deres reklamefilm. Hvem har konkret godkendt og givet samtykke på Naailas vegne til at filme hende grædende og vise det igen og igen? Screenshot SOS Børnebyerne/YouTube
Lyt til artiklen
Henter...
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
I dag skriver Marcus Rubin om ’SOS Børnebyerne’ på YouTube og tv-reklamer, der kan streames på YouTube og bl.a. TV 2 Play.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.