Nick Santora, der har været forfatter på ’Sopranos’, er skyld i, at jeg er kommet for sent i seng den sidste uges tid.
Thrilleren ’Most Dangerous Game’ er ikke stor filmkunst, men den var lige så effektiv som en simpelt skåret genrefilm i biografen med en stigende spændingskurve, der fik mig til at tomle videre gennem fire kapitler, uden at jeg tænkte over det. Liam Hemsworth spiller en terminalt kræftsyg mand, der for at sikre sin gravide kones fremtid siger ja til et tilbud fra en mystisk forretningsmand, der spilles med diabolsk charme af Christoph Waltz. Forfulgt af fem jægere med ret til at dræbe skal han forsøge at overleve et døgn inden for Detroits bygrænse, og for hver time, han overlever, vil der blive sat store pengesummer ind på familiens bankkonto.
Karaktertegningen er ikke medrivende, men da legen sættes i gang, er det svært ikke at være ligeglad med det. ’Most Dangerous Game’ er vellykket designet til formatet med en lille cliffhanger i hvert afsnit, uden at det forstyrrer følelsen af en sammenhængende fortælling. jg
Jeg har længe ikke kunnet holde ud at se madprogrammer, fordi de handler mindre om mad og den kultur, de udspringer af, og mere om værten i en flommefed fantasi om lækker livsstil.
