Vi har mødt unge Morse, unge Jane Tennison, unge Sherlock Holmes og for den sags skyld moderne Sherlock Holmes. Vi har truffet Olsen-banden som børn, og senest Perry Mason, før han blev en pæn mand i jakkesæt med assistent og egen privatdetektiv.
Så det kan ikke undre nogen, at Henning Mankells berømte antihelt, Ystad-polisen Kurt Wallander nu også skal en tur gennem prequel-møllen med alt til faget hørende. For hvorfor blev han, som han blev? Hvordan endte han med melankolien og den begyndende desperation osende ud af hver en sprutstinkende pore i huden, alene, fordrukken og med Maria Callas’ stemme for fuld udblæsning i stereohøjttalerne?


























