0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Tindrende smuk beskrivelse af menneskets drift mod retfærdighed

Man troede ikke på det: at nogen kunne lave en god eller som minimum moralsk acceptabel tv-serie om det traume, som hele ubådssagen er. Men Tobias Lindholms ’Efterforskningen’ er et stille mesterværk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gerningsmanden i ubådssagen har hverken krop, ansigt eller navn. Han omtales helt enkelt som enten ’anholdte’ eller ’sigtede’ og siden ’tiltalte’ i det nye seks episoder lange, stille mesterværk, der er tv-serien ’Efterforskningen’.

Det er helt bevidst, har manden bag serien Tobias Lindholm fortalt til denne avis i et fællesinterview med ofret Kim Walls forældre, der for første gang har givet deres velsignelse til et tv- eller filmprojekt om drabet på deres datter. En velsignelse og en tillid, som sanses i seriens bevægende varsomhed. Ansvaret kunne potentielt have hvilet alt for tungt over tv-seriens tilblivelse og dens både moralske og fortællemæssige ambitioner, men resultatet er en reserveret, nøgtern og tindrende smuk beskrivelse af menneskets drift mod retfærdighed og mening.

’Efterforskningen’ handler om den lange, seje efterforskning af mordet på Kim Wall, der tog sin begyndelse 11. august 2017, da drabschef Jens Møller møder ind til morgenbriefing og får at vide, at en ung mand har meldt sin kæreste savnet. Herfra går omstændighederne omkring natten mellem 10. og 11. august i en ubåd på Øresund langsomt op for Jens Møller og hans team, en oplysning ad gangen.

Et efter et bliver ordene ’happening’, ’selvmord’, ’naturlig død’ og ’ulykke’ overstreget på whiteboardet, indtil kun ’drab’ står tilbage

Vi følger den fåmælte drabschef som en klæbende skygge, i bilen med sin konstant kimende telefon, afreagerende på lerdue-skydebanen og hjemme hos den mildt opgivende kone, der tydeligvis har prøvet, at hendes mand forsvinder ind i en sag før. »Tænk, hvis det bare er en happening«, siger Jens Møller i et rørende glimt af naivitet til efterforskeren Maibrit, hvis ansigt røber, hvad hun personligt tror. Et efter et bliver ordene ’happening’, ’selvmord’, ’naturlig død’ og ’ulykke’ overstreget på whiteboardet, indtil kun ’drab’ står tilbage.

’Efterforskningen’ er smuk og langsom. Den gør sig ikke æstetisk til, men hviler i sig selv og fortællingens indbyggede dramatiske kvaliteter på en måde, der udvider situationerne og øjeblikkene og lader os være til stede med det hele. Der er ingen på forhånd meningsladede eller pyntede kameraskud, bare nøgternt konstaterende tid og vigtighed. Det gælder særligt i den nærbilledlige kontakt med Jens Møllers ansigt.

En slidsom arbejdsindsats

Det ubestikkelige ydre, som kendetegner Jens Møller, fuldstændigt overlegent underspillet af Søren Malling, er som en stiv, men porøs maske, der lader mikrodoser af koncentreret uro og sindsbevægelse trænge igennem. Mallings præstation som Jens Møller, hvis erindringsbog om sin tid som drabschef danner baggrund for serien, er i en liga for sig og truer i momenter med at rage næsten for højt op over sine medskuespillere.

Men balancen tipper aldrig, og særligt de knugende scener mellem drabschefen og Kim Walls forældre, nænsomt fortolket af Rolf Lassgård og Pernilla August, leverer et tilbageholdt portræt af både forvirret, bundløs smerte, men også af et par eksistentielt ressourcestærke mennesker, der finder en håndgribelig meningsfuldhed i at assistere det danske politi. Det er således Joakim Wall, der gør Jens Møller opmærksom på, at der i Sverige findes specialtrænede lighunde, der kan opspore ligdele i vand – en oplysning, der bliver afgørende for opklaringen af sagen.

Hvor tæt Peter Madsen var på at slippe med en uacceptabel lav straf vil, tror jeg, være nyt for de fleste

På trods af, at de fleste af os kender de efterforskningsmæssige detaljer i ubådssagen bedre end nogen andre kriminalsager i nyere tid, er ’Efterforskningen’ alligevel en neglebider, fordi vi som seere er med på job og oplever tyngden og vigtigheden. Det, der i dag virker så selvfølgeligt, nemlig at sagen naturligvis udmundede i lovens strengeste straf, er resultatet af en slidsom arbejdsindsats, hvor risikoen for kun at kunne sigte for manddrab – som det hedder, også selvom man blev dræbt, fordi man var kvinde – ligger som en utænkelig mulighed, der presser efterforskere, retsmedicinere, teknikere og ikke mindst dykkere frem.

Hvor tæt Peter Madsen var på at slippe med en uacceptabel lav straf vil, tror jeg, være nyt for de fleste. Det er et ulideligt kapløb med tiden, der udspiller sig, mens dagene går, og svarene og dommen og retfærdigheden befinder sig på havbunden med de jordiske rester af Kim Wall.

Jens Møller presser dykkerchefen og hans personale til at dykke dag efter dag, mens der arbejdes intenst på at klarlægge ubådens rute og fastlægge vind- og strømforhold, så områderne kan indsnævres, og dykkerne ikke famler i absolut blinde. Det kunne let forfalde til heltedyrkelse af de ’modige mænd og kvinder’, som gjorde opklaringen mulig, men serien holder benene på jorden med sit portræt af de genkendelige mikroaggressioner, der opstår i tværfagligt samarbejde. »Jens, jeg er sgu da ikke engang mødt endnu«, som retsmedicineren Klaus siger, da Jens venter ude foran Retsmedicinsk Institut en tidlig morgen, og Jens køligt svarer, »Det skal du ikke tænke over, det gør ikke noget«.

Et nationalt, kollektivt chok

»Hvad medierne låner, leveres aldrig tilbage«, skrev Kim Walls kæreste i en hjerteskærende kommentar i Weekendavisen som reaktion på, at tv-serien ’Efterforskningen’ var i proces. Han havde været en del af den proces et stykke hen ad vejen, men trak sig.

»Tv-serien var ikke bare en dramatisering af vores alle sammens værste mareridt. Den var en fortsættelse af kontroltabet, som begyndte kort efter den nat i august 2017«, skriver han. Tv-serien, som han i modsætning til Kim Walls forældre sagde nej til at samarbejde omkring, repræsenterede, fortsætter han, »den grundlæggende asymmetri i magtfordelingen mellem dem, som oplever og føler, og dem, som beskriver og formidler. Mellem dem, som lider, og dem, som skriver om det«.

Det er vel noget nær det mest forståelige, man kan forestille sig. Os, der ikke lider, lider ikke. Den ensomhed og det kontroltab, som ’Efterforskningen’ og andre serier om sagen potentielt efterlader hos de pårørende, føles medmenneskeligt urimeligt at forsvare. Men det betyder efter min mening ikke, at serien ikke har eksistensberettigelse. Den ro og det totale fravær af opmærksomhed, som de pårørendes sorg og lidelse fortjener, var aldrig en mulighed.

Netop det, at hun var en journalist på arbejde, endte med at blive en skærpende omstændighed i anklageskriftet

Ubådssagen er et nationalt, kollektivt chok, som kalder på bearbejdelse. Al opmærksomhed på sagen er ikke slibrig eller underlødig. Jeg tror, at en stor del af vores kollektive indfiltring i det her traume – som aldrig, aldrig, aldrig tåler sammenligning med de pårørendes traume – er det diffuse ubehag ved at blive konfronteret med en slags brist i vores virkelighed, i vores fælles samfund, når en ung kvinde risikerer sit liv, hvis hun passer sit arbejde, følger sin nysgerrighed og handler som et menneske i verden. Netop det, at hun var en journalist på arbejde, endte med at blive en skærpende omstændighed i anklageskriftet.

Interessen er altså også, efter min ydmyge mening, båret af radikal empati og identifikation med Kim Wall som arbejdende, som kvinde og som både modigt, frit, stærkt og meget sårbart menneske.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«