0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Seks afgangsfilm fra Filmskolens animations--linje er perfekte afspejlinger af verdens foranderlighed

Et nyt hold instruktører fra Filmskolens animationsfilm- og spillinje søger virkelighedens grænser med spredning i animationsteknik og format.

FOR ABONNENTER

To mindreårige grise på en rumstation, et par kasserede superhelte på vej i støvsugeren og en sammenbidt ’digital eksorcist’ på sit (familie)livs værste opgave.

Det er nogle af de mere farverige bekendtskaber i de seks afgangsfilm fra årets kuld af animationsfilminstruktører fra Den Danske Filmskole.

Et hold studerende, der har haft frie hænder til at vælge format og teknik. Og som vist i mere end en forstand har søgt efter grænserne for virkeligheden og for deres filmiske udtryksformer.

At vores fysiske verden er i stadig forandring, og »alting flyder«, panta rhei, som den græske filosof Heraklit konstaterede for 2.500 år siden, gælder jo i langt højere grad i en tid, hvor vi kender det komplementære forhold mellem masse og energi, mellem stof og antistof, mellem tyngdekraft og frastødningskraft i universet.

Både den kronologiske tid og vores fysiske omgivelser oscillerer for øjnene af os, og de seks afgangsfilm ligner reaktioner på den tilstand. På højst forskellig vis.

Tag nu eksorcisten i den 5 minutter korte ’Neon Knights: Humanity Erased’. Med en dygtigt behersket kombination af realfilm med diverse filtre og tilføjede animerede skikkelser viser Mark Iversen os et København anno 2079, hvor en »Transcender« (i Lars Mikkelsens skikkelse) skal uddrive det onde fra korrupte monsterlignende hologrammer – og møder sin datter som sådan en holo!

Den korte scene med det oprivende dilemma, symbolsk sammenkoblet med glimt af Laokoon-statuen, fremstår som en suggestiv og uhyre lovende bid af en større dystopi om kontrollen over de kræfter, vores teknologi frisætter.

Grænserne mellem fiktion og (en slags) virkelighed er også tema i Camilla Kaufmanns 16 minutter lange ’Buff Cops’ med lige så bevidst kombination af teknikker: En tv-serie i traditionel 2d-tegnefilmsteknik om et par drabelige retfærdighedshåndhævere bliver skrottet af tv-selskabet!

Via et mellemstadie som storyboardskitser ender de stakkels titelhelte på tegnerens skrivebord som ’buff flops’, klodsede dukker og kæmper – nu i stop-motion-teknik – for livet. En tragedie forklædt som komedie.

Coronanedlukningen, også af Filmskolen, har skabt særlige problemer for stop-motion-optagelser, der ikke kan laves hjemme, men kræver et fysisk ’set’, hvor dukkerne flyttes foran et kamera, osv.

Men i den 18 minutter lange ’Jeg har ikke tid til det her’ flytter Matthias Rodrigues Bjerre sine dukker på baggrund af realfilmede scenografier: det firma, hvor David skal præsentere sit epokegørende armbåndsur, verdens mest præcise, få timer før den planlagte ferie med kæresten.

Foruden lufthavn, flykabine, badestrand, kinesisk fabrik til fremstilling af uret osv. Noget kikser, så i en bogstavelig kamp mod uret må David suse gennem scenerne og skiftevis forsømme både arbejds- og familieliv. Et tragikomisk billede på tidens fortravlede karrieremenneske.

Friktion mellem arbejde og familieliv er også rammen om ’Gossip’ af Agnes Trier.

Modsat den tidligere grænse på 7-8 minutter pr. afgangsfilm åbner det fri valg af format nu for novellefilmlængde, men trods sine 19 minutter lykkes det ikke den live action-filmede ’Gossip’ at lægge karakterdybde nok i sine mange tavse scener om journalisten, der jagter en skummel historie, men har sine delebørn med på arbejde.

En stramning til lidt mindre end 7 minutter havde heller ikke skadet den kønne ’Yndlingsdatter’, som i surrealistiske 2d-tegnefilmssekvenser er en datters – instruktøren Susi Haanings – vemodige og dog glade tak for en barndom med en bipolar far med alle de fantasiudflugter og op- og nedture, det har rummet.

Nutidens tv-formater kræver til gengæld stramme tidsgrænser, og mod tv sigter den sidste af de seks afgangsfilm: Nicolai Vielwerths morsomme ’Space Ham’, som på sine 5 minutter afvikler en velproportioneret episode om to grise, impulsive Carl og kontrolfikserede Tim.

De bor på en rumstation og er bedstevenner på 9-10-åriges facon, men kommer galt af sted med asteroidens uudforskede mærkværdigheder, her en (grise-)kødædende gevækst. Scenografien er realfilmede modeller, mens figurerne er 2d-tegnet i en grotesk naivisme a la Svampe-Bob Firkant. Den samlede virkning er grotesk, original og konkurrencedygtig.

Og det får de nybagte instruktører brug for i en tid, hvor »Netflix, HBO og Amazon kappes om animationsindhold«, og også giganter som »Apple og Google nu har meldt sig som aftagere«, som animationslinjens fagleder, Simon Jon Andreasen, tilfreds noterer i en stolt præsentation af sit afgangshold.

De seks afgangsfilm har offentlig biografpremiere i Dagmar Teatret onsdag 30. september kl. 18.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«