Titlen på denne mere end fire timer lange dokumentarserie om filminstruktøren Woody Allen og hans angivelige krænkelse af sin adoptivdatter Dylan og brutale fremfærd i forhold til kæresten Mia Farrow burde retteligen være ’Farrow v. Allen’.
For godt nok handler den også om den forældremyndighedsretssag, Allen i 1992 anlagde mod sin på det tidspunkt forhenværende partner, men først og fremmest erden anklagerens vidner og sagsakter i en eventuel, tænkt retssag mod hele verdens hyggeneurotiker og yndlingsnewyorker. Ikke på noget tidspunkt er der noget eller nogen, der taler for, at Woody Allen kunne have ret. Og når han glimtvis nævnes for noget positivt – som for eksempel at være en ret fænomenal filminstruktør og en seriøst morsom skribent og komiker – følges det umiddelbart efter op af udsagn, som piller glansen af ham og hans værk. En tidligere fan og anset filmskribent siger ligefrem, at han aldrig nogensinde vil kunne se en Woody Allen-film igen.
