Man føler sig privilegieblind med sit klynk over coronakarantæne i en treværelses lejlighed, når man presses med ind i de forhold, Ivanna lever under på tundraen med bidende frost og en utrættelig storm uden for de 10 kvadratmeter, hun bor på med sine fem børn.
Boligen er et vakkelvornt træskelet betrukket med mønstrede voksduge, der blafrer med rasende smæld som et løst trommeskind over de pinde, der ryster om ørerne på den sammenstuvede familie.




























