0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Petra Husum. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Kæben falder ned, når man ser denne poetiske film om en stærk kvinde med et trøstesløst liv

Tundraens voldsomme polarklima er umenneskeligt, men midt i det hele kæmper Ivanna mod fortabte mænd og forbandede snestorme for at skabe et bedre liv for sine fem børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
CPH:DOX
Foto: CPH:DOX

Ivanna insisterer på at leve på tundraen, som det er traditionen for Nenets-folket, men drømmen om et liv i en varm lejlighed begynder at trænge sig på.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man føler sig privilegieblind med sit klynk over coronakarantæne i en treværelses lejlighed, når man presses med ind i de forhold, Ivanna lever under på tundraen med bidende frost og en utrættelig storm uden for de 10 kvadratmeter, hun bor på med sine fem børn.

Boligen er et vakkelvornt træskelet betrukket med mønstrede voksduge, der blafrer med rasende smæld som et løst trommeskind over de pinde, der ryster om ørerne på den sammenstuvede familie.

Ivannas karantæne er endda ikke tidsbegrænset, men permanent som permafrosten under de tynde gulvbrædder. Godt nok står huset på slædeskinner, så det kan slæbes væk af de få rensdyr, hun har tilbage, men ruten forløber inden for tundraens grænser. Sådan som det er sædvane for nenets-folket, hvis traditioner hun forsøger at holde fast i.

Du er der næsten

Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«