Simon Kvamms nye tv-serie, ’Guru’, bliver både omtalt som »skamløst genbrug« og som et »overraskende comeback« af de danske anmeldere, der altså ikke helt kan blive enige om, hvorvidt serien er morsom, mørk eller et sted derimellem.
Vi begynder i egne rækker, og med den hårdeste dommer i puljen: Politikens anmelder Joakim Grundahl giver tv-serien tre ud af seks hjerter, og fortæller, at han ikke helt kunne finde tv-serien »rigtig sjov«.




























