I 2018 oplevede et stort publikum verden over Rami Malek som den afdøde Queen-sanger Freddie Mercury i biograffilmen ’Bohemian Rhapsody’. Inden optagelserne flyttede Malek fra Californien til London, hvor han fik træning i at bruge kroppen og stemmen præcis som Freddie Mercury. Under optagelserne var han både iført flamboyante klæder og kunstige udstående tænder, der lignede Mercurys. Freddie Mercury genopstår i en af årets mest ventede film
Nogle kritikere mente, at Malek var for sød og ufarlig i rollen, men mange var vilde med hans præstation. Og da priserne for film fra 2018 skulle høstes, modtog Rami Malek en ordentlig buket, der blandt andet indeholdt en Oscar, en Bafta og en Golden Globe for bedste mandlige hovedrolle.




























