Virkelighedens Vík er en drøm af en location! I det sydlige Island ligger bygden, der traditionelt har hørt til Islands fattigste samfund, fordi landmændene med jævne mellemrum har fået deres gårde tilintetgjort af udbrud fra vulkanen Katla, der altid har bestemt Víks skæbne.
Katla er både en naturkraft under geologernes overvågning og et levende landskab i folkesagn befolket med væsner, man helst skal holde fra dørtærsklen.




























