Repræsentationen af LGBTI+-personer i de store tv-seriesatsninger spænder fra ufarligt aseksuelle bøsser og crossdressende psykopater til lidende, tragiske homoer og lesbiske strissere. En ting har de dog til fælles: De er (næsten) altid biroller.

Homoen er den evige birolle i den brede danske tv-dramatik

Foto: Dr
Foto: Dr
Lyt til artiklen

Ja, vi husker alle Daniel fra ’Matador’ og Ingeborg Skjerns dundrende svar på sin mands afskrivelse af sin homoseksuelle søn, bare fordi han havde krammet en, der hed François: »Det er dig, der er syg i hovedet«. Og jeg tror faktisk ikke, der findes en TV 2-krimiserie uden mindst én lesbisk birolle-strisser.

Men mens der i USA står en tindrende regnbue over tv-landskabet, står det herhjemme kun nogenlunde o.k. til, hvis man kigger lidt i udkanten af mainstreamproduktionen og inddrager nyere, mere nicheagtige ungdomsserier, som f.eks. den vidunderlige ’Sex’ fra 2020 om lesbisk coming of age og ungdomsserierne ’Puls’ og ’Om natten lyver jeg aldrig’, der (ikke uden store knaster i kvaliteten) skildrer kærlighed mellem mænd .

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her