Åh nej. Stop. Spyt det ud!
Da filmens skurk tager en bid af det lille lækre måltid og lukker øjnene, frygter jeg, at han vil lave en Anton Ego. Altså ham den onde, dekadente madanmelder fra ’Ratatouille’, som får rebootet sin menneskelighed, da han smager noget aubergine i tomatsovs.
Skurken har kidnappet Nicolas Cages kælegris for at få den til at finde trøfler til hans dyre toprestauranter, men da han smager den enkle tilberedning på en ydmyg tallerken, husker han tiden, før han blev fordærvet af penge og high cuisine. Bare i et øjeblik.
Hvad derefter følger, skal ikke afsløres her, men det fjerne blik, mens han ligner en omrejsende tv-kok, der simulerer orgasme ved smagen af tabt uskyld i gadekøkkenets gryder, siger noget om filmens problem. Det, der gør, at det er svært at elske Michael Sarnoskis instruktørdebut, selv om man bliver umiddelbart forført af en underspillende Nicolas Cage.
