0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Regner Grasten Film
Foto: Regner Grasten Film

Efter tyskerne havde likvideret hendes far, bror og mand blev Kirsten 'Tulle' Fiil (Marie Bach Hansen th.) idømt livstid i tyske fængsler, hvor hun ifølge 'Hvidstengruppen II' ofte brød ud i højskolesang, når de onde fængselsvagter var ekstra onde. Foto: Regner Grasten Film

Den banale 'Hvidstengruppen 2' skærer historiepensum ud i pap

Fortællingen om modstandsbevægelsens efterladte kvinder er en vigtig korrektion af danmarkshistoriens fokus på mandligt heltemod og har ikke fortjent at blive banaliseret af ’Hvidstengruppen II’.

FOR ABONNENTER

En gang sidst i 1990’erne før Wikipedia havde jeg det vildt over at få Gyldendals Leksikon på cd-rom. Jeg glædede mig til at få historien levendegjort med multimedie. Men videoklip krævede masser af computerkraft, og mens cd-drevet larmede, havde man god tid til at læse de leksikale tekster, hvor man fandt absolut intet nyt i de korte, blodfattige resumeer fra folkeskolens historiepensum. Videoerne kendte man allerede fra DR’s ’Hvornår var det nu, det var?’, så de tjente blot som gængse illustrationer af den kollektive hukommelses hovedpunkter.

Den cd-rom var alligevel ikke en fager ny verden. Og det er instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis’ anden film om Hvidstengruppen heller ikke.

Historien om modstandsbevægelsens efterladte kvinder, som efter tyskernes henrettelse af deres mænd blev sendt i uhumske tyske fængsler med udsigt til livstid eller dødsdom, føles som en historielektion, der skærer pensum ud i pap, så alle har en chance for at følge med.

Man kan sige, at sådan skal det være i en film produceret og skrevet af Regner Grasten. Siden han storhittede med ’Krummerne’-filmene i starten af 1990’erne, har han gjort det klart, at han vil lave film, som folk gider se. Og med folk mener han ikke nogle bestemte, men alle. Folket som en homogen stamme med en fælles historieforståelse. Med andre ord: En Grasten-film skal levere historier, der er til at forstå, så de kan tiltrække det størst mulige biografpublikum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce