Lyt til artiklen
Der er altid noget befriende over at læne sig tilbage foran en film om en ældre sur mand, der raser over hverdagens idioti. Det er ventilerende at se ham gå amok over tåbelige bureaukratiske regler og telefonkøer til kundeservice, som ender med et »ring igen senere«. Den klassiske filmfigur er os selv i kondenseret form. En retfærdighedens dødsengel og en sarkastisk hævner, der bekræfter, at vi ikke er helt tossede, når vi går rundt og koger over småting.
Når det så er Tom Hanks, der vrisser ad verdens systematiserede absurditet i ’A Man Called Otto’, føler man sig endda helt normal ved at være sur.
