Christian Mungiu slog benene væk under alle med abortdramaet ’4 måneder, 3 uger og 2 dage’, som han fik Guldpalmen for i Cannes i 2007. Med filmen satte han for alvor i gang i den bevægelse, der blev kaldt den rumænske nybølge, der først rejste sig med fylde med Christi Puius ’Hr. Lazarescus sidste rejse’ (2005).
Nu skyllede overraskende mange gode film ind over os fra et land, der havde været underlagt et korrupt kommunistisk styre og en autokratisk despot indtil revolutionen i 1989, hvor Nicolae Ceausescu og hans vicepremierminister (hans kone, Elena) blev afsat og fik dødsstraf for folkedrab og statsundergravende virksomhed.




























