»So ein Ding mussen wir auch haben«, har mange tv-serie-producenter og streaming-tjenester sikkert tænkt, da Tom Tykwers serie ’Babylon Berlin’ tog verden med storm for fire-fem år siden. Det er der ikke noget at sige til. For ’Babylon Berlin’ var mere end fortræffelig med sin nærmest stoflige visualisering af metropolen anno dengang og sine skæve, fascinerende personer, der forsøger at klare sig i en verden i knæ.
’Drømmenes hus’ er et forsøg på at gentage succesen. Den dårlige nyhed er, at den ikke er på højde med sit forbillede. Den gode er, at det ikke gør så vanvittigt meget. Mindre kan bestemt gøre det.




























