Måske er det vinterens jerntæppe af kulde, der straks fjerner enhver illusion om glade dage og kulørte cocktails fra Berlin?
Eller er det kanske snarere en helt menneskelig ligning, hvori film og biografsale rimer mere på eventyr, romancer og virkelighedsflugt end på 10 dages påmindelser på det helt store lærred om, at tingenes tilstand dårligt kunne være værre her på vor kriseramte klode?



























