Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Crone Film
Foto: Crone Film

Buster. Bille Augusts film fra 1984 har lagt navn til filmfestivalen for børn og unge, der i dag åbner dørene for 31. gang.

Buster
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Buster lader danske børn møde verden og sig selv

Filmfestivalen lader danske børn og unge møde film fra resten af verden.

Buster
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn bliver jo større med tiden, selv Harry Potter. Ja, sågar de børn, der stritter allerstædigst imod som f.eks. Peter Pans børnebande på Ønskeøen. I år fylder Buster for eksempel 15.

Altså ikke den seje lille tryllekunstnerspire i Bille Augusts efterhånden 31 år gamle film ’Busters verden’, men den årlige filmfestival opkaldt efter ham.

Så nu har den sikret, at 15 danske årgange af børn og unge – godt og vel 1 million danskere – har fået adgang til at se et sted mellem 1.000 og 2.000 film, som ellers aldrig ville have været vist på et dansk biograflærred.

Umistelig kulturværdi

Er det nu vigtigt? I betragtning af det bombardement af levende billeder, ethvert barn og ung her i landet daglig udsættes for via spilkonsoller, tv-kanaler, lovformelige streamingtjenester og kulsorte piratmødesteder?

Er det så stadig nødvendigt, at offentlige såvel som private sponsorer – herunder Politiken – sammen med festivalens ihærdige medarbejdere sikrer, at der findes en filmfestival for folk under myndighedsalderen?

Er det f.eks. en umistelig kulturværdi, at festivalens teenagepublikum i år kan opleve en 14-årig russisk knægts første forelskelse i pigen fra det fjendtlige nabokvarter (’14+’)? Eller en jævnaldrende hollandsk piges spirende kærlighed trods den handikappede fars tryglen om aktiv dødshjælp (’Nena’)? Eller følge en 15-årig San Francisco-piges forelskelse – i sin mors kæreste (’The Diary of a Teenage Girl’)?

Eller norske unge med 1967-kasserolleklipning i færd med at starte et band inspireret af ’Beatles’; unge østtyskere i 1980’erne inspireret af hiphop og breakdance (’Dessau Dancers’). Eller for den sags skyld deres unge landsmand Hans, der leder efter sin lillebror i det russiskbefriede/-besatte Østprøjsen anno 1946 (’Wolf Children’)?

Og har 6-12 årige danske børn gavn af at se en finsk dreng med trafikdræbte forældre prøve at overbevise politiet om, at forældrene ikke selv var ude om det (’Voksendreng’)?

Eller at se italienske Michele reagere på mobning ved at blive usynlig – og udnytte den superkraft mod plageånderne (’Den usynlige dreng’)? Følge argentinske Amadeos kamp for at bevare familiens bar – med assistance fra de små plastikspillere i barens bordfoldboldspil (’Foosball’)?

Film fra mange verdensdele, ja, men budgetstramninger har nu medført, at europæiske - og ikke mindst nordiske - film dominerer lidt mere i år

Måske se tyske Max forvandle sig til indianerhøvdingen ’Winnetous søn’ eller simpelthen stå med norske børnesørøvere ud på de syv have efter kong Rufus’ sagnomspundne skat – og den ene drengs far (’Kaptajn Sabeltand og skatten i Lama Rama’)? Osv.

Filmfestivalen åbner et vindue

Film fra mange verdensdele, ja, men budgetstramninger har nu medført, at europæiske – og ikke mindst nordiske – film dominerer lidt mere i år med fire belgiske film som dette års lille tema.

I børnekonkurrencen er der fire animationsfilm, men ingen i ungdomskonkurrencen, men det opvejes delvis af et retrospektivprogram af Nina Crones film (med ’Disco Ormene’ og ’Orla Frøsnapper’) og et lovende særprogram om ’Busters verden af musik’, som foruden gode gamle, jazzede kendinge som ’Aristocats’ og Jannik Hastrups kortfilm ’Birdland’ viser (snigpremiere på?) et animeret arabisk eventyr, ’Azur og Asmar’ efterfulgt af koncert med bandet Dunias verdensmusik.

Også for de 3-5 årige er der snigpremiere på den finsk-franske tegnefilm om ’Mumitroldene på sommerferie’ – på rivieraen såmænd. Summen af det hele er, at Buster åbner vinduer ud til verden, men jo også ind til det indre:

Festivalen rammer danske børn og unge med fantasier og problemstillinger, som de nu opdager, at de deler med andre mindreårige over hele verden. Så de bliver klogere på verden, på filmens verden og på sig selv.

Så er Buster vigtig for os? Svar selv!

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden