0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fake er cool. Drik FAKE.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto fra filmen
Foto: Foto fra filmen
Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ingen mangel på energidrikke med tåbelige navne og vulgære logoer. Men hvordan får man sådan et overflødighedsprodukt lirket ind i forbrugerens bevidsthed? Det handler kun i ringe omfang om produktets indhold, men om stil og narrativ, eller også gør man som Red Bull og forvandler sig til en begivenhedskulturpolitik. Man drikker ikke det, der læsker, men det, der er cool.

Udfordringen fra et markedsføringssynspunkt er, at tingene nu muterer så hurtigt, at man skal stå op, før de andre er gået i seng for at møde til tiden i ’cool school’. Er det gået viralt, rykker det. Hvad rykker? Ligegyldigt, bare det rykker. Denne absurde logik fra senkapitalismens pangfarvede ødemarker oplevede den norske undergrundskomiker Amir Ashgarnejad, da han blev hyret af reklamekampagnen bag en amerikansk energidrik, der i Borglis rekonstruktion kaldes for DRIB.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere