Fem venner er taget væk fra storbyen, ud til park og sø.
»Velkommen til et nyt kapitel i jeres liv«, siger forfatteren Carl, da de er nået ud til herskabsvillaen, der skal være gruppens kollektiv sommeren over.
»Her er frisk luft og et stort hus, hvor I skal bo og lave jeres kunst«.
Det gør de så, de fem unge i midt-20’erne, der spiller hovedrollerne i filmen ’Eliten’. Maler, fotograferer og skriver musik og bøger, mens de sværger troskab på kollektiv fordybelse.
Bred politisk aftale skal give flere lavbudgetfilmHvis dealeren Joachim har lyst til at male med kunstneren Tim, gør han det, og hvis digteren Michael siger noget røvirriterende – og det gør han ofte – bliver det en del af Carls bog.
Alle hjælper alle. Det er også nogenlunde sådan, ’Eliten’ er blevet til.
Noget særligt i gære
»Du kan ikke lave en indiefilm uden at åbne op«, siger filmens instruktør, den 25-årige Thomas Daneskov.
»Hvis ikke man får penge for at være med, vil man i hvert fald have, at det bliver godt«, siger han om filmen, der er optaget over 16 dage og har premiere på filmfestivalen CPH PIX i denne uge.
Thomas Daneskov debuterede i 2013 med kortfilmen ’Ud, Spring over, ind’, der vandt pris ved verdens største kortfilmfestival i Clermont-Ferrand, ligesom den løb med priser ved både Odense International Film Festival 2013 og Ekkos Shortlist Awards 2014.
For to år siden besluttede han –- efter at han for anden gang fik afslag på at komme ind på Den Danske Filmskole – at lave spillefilmen ’Eliten’.
Normalt er sådan en beslutning startskuddet til en længere ansøgningsproces. En gennemsnitlig dansk spillefilm har et budget på cirka 20 millioner kroner; penge, der blandt andet bruges til at aflønne de filmfolk, som har tegnet overenskomster med branchens fagforeninger. Støtte til finansieringen ansøges først og fremmest via Det Danske Filminstitut, der hvert år uddeler 350 millioner kroner til filmbranchen til at støtte blandt andet manuskriptudvikling og produktion.
’Eliten’er lavet for en halv million kroner og uden støtte fra DFI.
Gruppen bag ’Eliten’ er ikke de eneste, der søger væk fra den traditionelle vej. Flere steder i filmmiljøet lyder det, at der for første gang i mange år er noget særlig interessant i gærde.
Uden om systemet
Unge filmskabere er blevet mindre bange for at kaste sig over spillefilm tidligere i karrieren og finder alternative finansieringsmodeller, siger festivaldirektør Jakob Neiiendam fra CPH PIX.
»I vores planlægning af festivalen er vi blevet overraskede over, hvor mange danske film der er blevet lavet uden om systemet«, siger han.
Direktøren har med egne ord aldrig set så meget dansk spillefilmstalent og fortælleiver. Volumen er blevet større og kvaliteten højere. Selv om de danske film stadig kun fylder en lille del af festivalprogrammet, har man for første gang i festivalens syv år lange historie hele 18 film, der er lavet af danskere, med på programmet.
Det er også første gang, at der er tre danske spillefilmsdebuterende instruktører med blandt de 10 finalister i festivalens talentkonkurrence New Talent Grand Prix.
»I årevis er der mange i branchen, der har sagt til hinanden, at der ikke fandtes nogen dansk undergrund for gode spillefilm. Men det viser sig, at der rent faktisk er et miljø for independent film, selv om vi i Danmark har skabt et system for den slagne vej, når man vil lave film«, siger Jakob Neiiendam.
Billige film skal sparke nyt liv i dansk filmRækken af filmskabere, der deltager på årets CPH PIX med spillefilm lavet uden om støttesystemet, tæller foruden holdet bag ’Eliten’ blandt andre Daniel Thykjær, Sidney Lexy Plaut, Kasper Juhl, Thomas Jakobsen og Anna Sofia Hartmann. De har skrabet penge ind gennem alt fra private investorer og crowdfunding til bidrag fra familiemedlemmer og egen opsparing. Flere af filmene vises på internationale festivaler og har fået distributionsaftale med eksempelvis DR.
På Filmmagasinet Ekko siger chefredaktør Claus Christensen, at der er en mentalitetsændring på vej med gruppen af unge danske filmskabere.
»Flere og flere siger ’nej, vi vil ikke vente på systemet, nu går vi bare i gang’. De vil ikke sidde og vente på, at checken kommer ind fra DFI, som der måske har været en tendens til tidligere«.
Hvor man tidligere har været autoritetstro i forhold til støtteordningerne, tænker disse unge nyt og kreativt, siger han.
Endelig nyt
Mens spillefilm som ’Fasandræberne’, ’Jagten’, ’Kvinden i buret’ og ’Klassefesten’ igennem de seneste år har fået flere hundrede tusinde danskere i biograferne, har filmkritikere og branchefolk beklaget sig over manglende opfindsomhed i dansk film.
»De, der får pengene, er ofte dem, man i forvejen kender, fordi man ved, hvad de kan lave«, siger Kenneth Skoubølling, der er producer på ’Backgammon’ fra festivalprogrammet. Budgettet lød på 1,5 millioner, og filmen blev finansieret af bagmændene selv.
»Danske film er meget det samme. Hvis man prøver at bryde ud af boksen, er der ikke så meget opbakning«, siger Michelle Brøndum, der har produceret horrorfilmen ’Gudsforladt’ for 60.000 kroner, der blev skrabet ind via crowdfunding og af egne lommer.
»Vi havde lysten og tiden med det samme, så det gav bedre mening at gå uden om DFI«.
Ifølge flere stemmer har en af de største udfordringer for ny energi til branchen hidtil været polariseringen af filmbranchen: Enten skal man arbejde gratis, eller også skal man forsøge sig gennem det tungere statslige støttesystem, der kun giver støtte til 20 spillefilm årlig.
I det seneste filmforlig, der gælder for 2015-18, blev samtlige politiske partier imidlertid enige om at indføre en ny mulighed for støtte til lavbudgetfilm.
Som forsøg kan der i aftaleperioden ydes støtte til et ikke fastlagt antal lavbudgetfilm. Der kan ydes støtte til spillefilm med et budget på henholdsvis maksimum 3 mio. kr. og maksimum 6 mio. kr. Der kan ydes støtte til film på både konsulentordningen, markedsordningen og talentudviklingsordningen New Danish Screen.
»3 mio. kr. er ikke mange penge til at lave en spillefilm for. Ved at lave den her kreative begrænsning kan vi forhåbentlig ikke bare lave flere film og give kræfter til nye instruktører, producenter og ikke mindst selskaber. Vi kan måske sætte gang i andre historier og fortælleformer, end vi er vant til«, siger områdedirektør i DFI Claus Ladegaard, som ikke vil ind på, om DFI dermed støtter produktioner, hvor filmarbejdere arbejder gratis.
Danske film klarer sig historisk dårligtFlere støttere af lavbudgetinitiativet fremhæver over for Politiken, at færre ressourcer ofte kan være vejen til et kreativt nybrud og større opfindsomhed – det så man blandt andet med den danske dogmebølge i midten af 1990’erne.
Det er en mulighed, ikke et krav, at der skal støttes lavbudgetfilm. Hvis instituttet godkender en lavbudgetfilm på ordningen, tages pengene ikke fra en ny pulje, men fra den eksisterende pulje, der støtter dansk film. Modsat de øvrige støtteordninger er der ikke krav om biografvisning af lavbudgetfilmene, men filmene skal distribueres til offentligheden, for eksempel gennem tv, biograf eller streaming. Det Danske Filminstitut oplyser, at man i initiativets tre første måneder har fået 10 ansøgninger til at producere film på lavbudget. Endnu ingen er blevet godkendt til at modtage støtte. Blandt ansøgerne er også erfarne filmfolk, der i forvejen har spillefilm på cv’et.
»Vi ved fra lande som Israel, der også har denne ordning, at også erfarne instruktører ansøger om at lave de her lavbudgetfilm – for eksempel som en hurtigere film mellem større og dyrere produktioner«, siger Claus Ladegaard.
Få penge, flere tanker
Hos Nordisk Film i Valby sidder holdet bag ’Eliten’ med post-its og oversigter over de 450 personer, der skal inviteres til premieren på fredag. Filmen handler om at være i slutningen af 20’erne og smadre sig selv i jagten på kunsten, forklarer Thomas Daneskov. Og om glorificeringen af det, ikke mindst.
»For over et år siden var det på mange måder en helt anden film«, siger han.
»Vi har skruet ned og skruet ned i manuskriptet for at finde en fælles enighed om, hvad vi havde lyst til at lave«, siger Emil Nygaard Albertsen, der er filmens manuskriptforfatter.
Den halve million, filmen har kostet at lave, er blandt andet nået med hjælp fra en rig tante – den slags findes – og fra fondsmidler som Den Vestdanske Filmpulje og private investorer. Hele postproduktionen er stillet gratis til rådighed hos Nordisk Films nye talentprogram Spring.
Politikere: Filmbranchen må selv løse økonomiske problemerHoldet bag ’Eliten’ har blandt andet kunnet gøre det billigt, fordi stort set hele filmen er optaget det samme sted. Og når de ikke har søgt om støtte gennem Det Danske Filminstitut er det ikke et oprør mod systemet, forsikrer Thomas Daneskov. Det var bare mere et resultat af omstændighederne.
»I det her tilfælde vil det tage for lang tid og være for ressourcekrævende. Det skulle være en ærlig historie om at være lige der, hvor vi er i vores liv«, forklarer Thomas Daneskov.
»Vi har haft fuldstændig kreativ frihed, og det er det, der betød mest for os. Men når det er sagt, tror jeg vi alle sammen håber, at det er sidste gang, vi skal lave en film uden penge. For det er hårdt, rigtig hårdt«, siger filmens producent, Lina Flint.
Kan man sulte sig til kunst?
Mens den nye lavbudgetordning vækker glæde hos både Filmskolen, fagfolk og den række af unge filmfolk, som Politiken har talt med, er man mere forbeholdne hos både Producentforeningen, Danske Biografer og filmarbejdernes organisation, FAF.
Initiativet efterlader nemlig en række spørgsmål: Betyder film til 3 mio. kr., at nogen må gå ned i tariffer? Er det forsvarligt i en professionel filmindustri? Og hvad bliver biografernes rolle i et system, der i stigende grad støtter smalle spillefilm, der sjældent har et stort biografpublikum?
»Vi kommer til at få en masse film, som ryger hen over hovedet på folk«, siger formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, med henvisning til at filmene med stor sandsynlighed alene vil blive distribueret via web og måske tv.
Ifølge hans optællinger har debuterende instruktører i gennemsnit stået for en tredjedel af alle danske spillefilm støttet af DFI gennem de seneste 20 år.
»Så fortællingen om, at der ikke er nok, der får chancen, er simpelthen ikke korrekt«, siger han.
Hos Producentforeningen frygter man, at de små støttebeløb – i andre lande betragtes produktioner til under 20 millioner som lowbudgetfilm – vil det gøre det umuligt at lønne de arbejdende ordentligt.
»Det er fint, at man kan lave spillefilm ved at arbejde gratis med sine venner over en weekend, men det kan man ikke basere en professionel filmbranche på. Jeg vil glæde mig over, hvis der kommer stor kunst ud af den her ordning, der kommer ud og møder publikum og bliver festivalsucces i Cannes. Men jeg tvivler på det«, siger direktør Klaus Hansen.
Ingen ny guldalder
Hos FAF, der organiserer filmarbejderne, mener man ikke, at man kan regne med en ny guldalder i dansk film bare ved at give flere penge til lavbudgetspillefilm.
»Der, hvor lavbudgetspillefilm skal stå deres prøve, er ved lave en film på et supergodt manuskript og et lavt budget«, siger sekretariatschef René Jørgensen.
Ifølge Claus Ladegaard fra DFI gøres det blandt andet ved at bruge få locations og små hold af skuespillere og filmfolk.
Frygter du, at I kan være med til at presse branchen ud i gratis arbejde?
»Hvordan branchen organiserer sig, er ikke op til os. Vi regner med, at folk overholder de aftaler, de har lavet med deres fagforeninger«.
Teleselskaber afviser at hjælpe dansk filmPå kontoret i Nordisk Film er holdet bag ’Eliten’ så godt som klar til premieren. Til deres næste film vil de med stor sandsynlighed søge om støtte fra DFI. Men ’Eliten’ var ikke blevet det samme, hvis ikke de skulle gøre det umulige.
»Jeg tror, at alle er interesserede i, at der sker noget nyt i dansk film. Men det er os, der skal opfinde det, mere end det er økonomi eller en institution, der skal stille sig til rådighed. Ansvaret ligger hos os«, siger Lina Flint.
»Det, der begrænser dig i dag, er kun din lyst til at lave historien«, medgiver Thomas Daneskov.
»Hvis historien er der, og man føler en nødvendighed i at fortælle, så finder man en vej at gøre det på«.
fortsæt med at læse
