Lyt til artiklen
Jeg synes ofte, skuespillerne fra 2. eller 3. hylde er mere interessante som krydderi end de helt store stjerner, der står bøjet i neon på plakaten for de største film.
En af dem er John Leguizamo, som, siden jeg så ham i Spike Lees ’Summer of Sam’ i 1991, altid har fået mig til at spidse øjne. Den spinkle spiller med de skarpe hjørnetænder i hans Mambo Mouth har altid demonstreret en intensitet og en alsidighed, der har kunnet få mennesker ud af de roller som desperate småforbrydere, der ofte automatisk har tilflydt en latino.
