Normalt er de fornuftige danske trækfugle på denne årstid søgt sydpå mod varmere himmelstrøg. Men her er historien om en modig, lille fugl, der i stedet er fløjet ud fra Danmark for at sprede varme. ’Fuglen’ er et lille Piper Colt-propelfly fra 1941, styret af den smilende pilot og kunstner Simone Aaberg Kærn fra 1969. Hun læser i Politiken om en ung pige i Kabul, hvis største drøm er at blive pilot. Det får Simone Aaberg Kærn til selv at drømme. Om en »fri himmel for alle« trods krige og restriktioner. Om at kunne vælge og tro på sin egen fremtid som kvinde i et krigshærget, muslimsk land. Om at udrette det umulige, blot for at vise et andet menneske, at det kan lade sig gøre. Altså køber hun det gamle fly og gør sammen med sin kæreste, filmens fotograf Magnus Bejmar, klar til take-off mod Kabul, 6.000 kilometer og en hulens masse restriktioner fra København. ’Smiling in a War Zone’, der allerede sidste år blev præsenteret med stor succes på festivalen cph:dox og siden har vundet priser i blandt andet USA, følger den farefulde luftrejse. Selv om hverken NATO eller det amerikanske forsvarsministerium Pentagon tillader, at Simone flyver sit Piper Colt til Sarajevo undervejs eller ind i Afghanistan over et truende højt bjerg, når det lille fly med de to passagerer naturligvis frem. Ellers havde vi i sagens natur ikke fået en film. Det er altså ikke der, filmens spændingsfelt skal findes. Men det er oplivende at følge, hvordan den charmerende og viljefaste Simone Aaberg Kærn overvinder vanskelighederne, skaffer tilladelser eller lader, som om hun har dem. Desværre dør filmen lidt efter landingen i Kabul, hvorfra resten af handlingen hastigt begynder at minde om mange andre dokumentar- og spillefilm fra Afghanistan. Det viser sig at være næsten nemmere at flyve den klejne maskine 6.000 kilometer end at rokke med den afghanske pilotaspirant og hendes familie. Men på vingerne kommer pigen og drømmen trods alt i selskab med Simone Aaberg Kærn. Hun kan rejse hjem med visheden om, at hun har gjort, hvad hun kan, men at der nogle gange skal mere end tro, håb og charme til for at ændre (andres) verden. Undervejs har hun fået fortalt os en rørende og smuk historie i sit luftbårne svar på en roadmovie, vi kan jo kalde det en skymovie. Som sådan er ’Smiling in a War Zone’ en liflig øjeåbner af en flyversjus, iblandet et solidt skvæt bitter realisme om, at verden ikke altid er klar til at følge med de vildeste fugle til himmels.