kritik Hyggen holder i varm og vittig børnefilm

Ligesom film nummer ét og tre om Peddersen og Findus er der en charmerende streg og højt humør.
Ligesom film nummer ét og tre om Peddersen og Findus er der en charmerende streg og højt humør.
Lyt til artiklen

Har gamle jas’er det altid sjovere end små katte?

Det er Findus – den lille tiger af en gårdkat i grønstribede selebukser – overbevist om, fordi Peddersen, den gamle jas, hele tiden siger, at katten er for lille til at bage eller bære tagsten eller alt det andet gemytlige, som tiden går med i den svenskrøde ødegård.

Der for resten er alt andet end øde, for ud over den gamle og hans kat er her jo også de mopsede høns og de hittepåsomme ’bukler’, husets usynlige småkravl under gulve og bag paneler.

Eventyrlig humor
Men Findus tager fejl: Det er et slid at være den store, der skal tage ansvar for alting – og det er en lettelse at vågne af drømmen.

Bytte-rolle-episoden kombinerer – og det er en ros! – de gamle Ungermann-billedbøger om ’Lottes forvandling’ og ’Palle alene i verden’, også med den belærende pointe smukt løftet af eventyrlig humor.

Et andet højdepunkt i denne fjerde tegnefilm over Svend Nordqvists elskede billedbøger om bedstefar-barnebarn-forholdet mellem opfinderen og hans ukuelige kat er titelhistorien om lynet, der slår ned i Peddersens hukommelse, mens han lægger tagsten.

Findus hjælper erindringen på fode med fortællinger om sin egen ankomst som killing og om et loppemarked, der blev til en skattejagt, m.m.

Svømmemaskine
Sammenkædningen af enkeltepisoder (syet til korte tv-slots) fungerer lydefrit her, selv om en noget skrattende passage om et popbands besøg trods luftballon ikke holder niveau med resten og for min skyld godt måtte forblive en ’glemlighed’.

Optakten om svømmemaskinen er også lidt flagrende, men rummer et pragtglimt af Peddersen og Findus som langskæggede Robinson og Fredag på den øde ø.

En vittig fælles oplevelse
Efter den kiksede 2’er gav de danske instruktører 3’eren – over den lange, sammenhængende fortælling om nissemaskinen – et løft med bedre fortælleflow og en rundere og mere charmerende streg i gammeldags tegnefilmstil.

Her i 4’eren er både høns og ’bukler’ dertil blevet bedre integreret i historien end nogensinde før, og hyggen og humøret holder højde til endnu en varm og vittig fælles oplevelse for de yngste og deres ældste.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her