Egentlig er det en helt almindelig dag for de to brødre Danny (Jonah Bobo) og Walter (Josh Hutcherson). De har travlt med skiftevis at hade hinanden og kede sig bravt i det knirkende gamle hus, deres far (Tim Robbins) er flyttet ind i efter forældrenes skilsmisse. Men da de skal være alene i et par timer, forandrer alt sig, hurtigere end man kan vrisse »du er det dummeste i verden« til broren. Lillebror Danny finder et antikvarisk brætspil med motiver fra rummet i kælderen og går i gang med at spille 'Zathura', som spillet hedder. Inden nogen af brødrene fatter, hvad der sker, svæver deres forstadsvilla i rummet. Da Danny åbner døren, har han hele universet for sine fødder. En svimlende flot scene, der viser sig at være typisk for 'Zathura'. For ganske vist er den eneste måde at komme hjem på at spille spillet til ende med alle de farer, det kaster af sig, men filmens stemning er aldrig truende og uhyggelig. 'Zathura' tager selve oplevelsen af at være isoleret i det på engang skræmmende store og endeløst smukke rum alvorligt og bruger effekten fuldt ud. Derfor er filmen faktisk bedre end det indlysende eksempel til sammenligning, 'Jumanji' fra 1995. Begge film er baseret på bøger af forfatteren Chris van Allsburg og handler om nogle børn, der må spille et farligt spil for at redde sig selv. Men 'Zathura' er i Jon Favreaus instruktion varmere og mere poetisk end sin forgænger uden at sætte den elementære spænding og eventyret over styr. Ganske vist er denne rumrejse rettet mod lidt større børn. Men det er givet de færreste voksne, der kan sidde helt stille i stolen undervejs, så dramatisk og effektfuld er filmen med eksempelvis et angreb fra de kødædende rumvampyrer, de klamme Zorgoner. Selv om moralen er tyk og bliver sat ind ved hjælp af et stjerneskud, er 'Zathura' gådefuld, smuk og båret igennem af en liflig, varm tone med masser af humor. Ikke mindst Kristen Stewart får meget ud af sin rolle som brødrenes selvoptagede teenagesøster Lisa, der ikke helt fatter, hvad der sker, før hun smelter fra sin nedtøning og forelsker sig hovedkulds i en astronaut (Dax Shephard), som har søgt tilflugt i det flyvende parcelhus. Filmen er strålende instrueret, og der spilles godt i alle roller, Jonah Bobo er ualmindeligt overbevisende som den charmerende Danny, og lidt ældre Josh Hutcherson giver fint modspil som storebroderen, der må sande, at man skal passe på med at hade sin irriterende lillebror alt for meget. Og da slet ikke ønske ham på en enkeltbillet til det ydre rum.