Alvorlig leg om magt

De to <i>Yes Men</i> Mike Bonanno go Andy Bichlbaum laver codylt grin med borgerskabet. Men der er en mening med løjerne. - Foto fra filmen
De to <i>Yes Men</i> Mike Bonanno go Andy Bichlbaum laver codylt grin med borgerskabet. Men der er en mening med løjerne. - Foto fra filmen
Lyt til artiklen

Tilhørerne i et auditorium i Finland får sig for én gangs skyld et godt grin under et af tekstilkonferencens ellers kedsommelige foredrag. Efter at have opfordret til genindførsel af slaveri i Den Tredje Verden afslutter to såkaldte repræsentanter for World Trade Organisation (WTO) deres performance med at præsentere et management leisure suit: En guldfarvet heldragt designet til ledere, så de kan holde øje med deres ansatte og samtidig bevæge sig frit. Dragten har nemlig indbygget, oppustelig kæmpefallos med påmonteret monitorskærm. Optagelser fra tekstilkonferencen i Finland er et højdepunkt i den propagandistiske dokumentarfilm 'The Yes Men'. Tilhørerne opdager ikke, at de to veltalende, glatbarberede mænd på podiet ikke arbejder for WTO. I virkeligheden er foredragsholderne identiske med aktivisterne Mike Bonanno og Andy Bichlbaum. Sammen har de kaldt sig The Yes Men og lavet happenings med det formål at udstille vestlige magthaveres hykleri og reelle dagsorden. The Yes Men har skabt hjemmesiden www.gatt.org, der nemt kan forveksles med WTO's hjemmeside www.wto.org. I reportageform skildrer filmen nogle af de absurde konsekvenser af, at nogle forveksler hjemmesiderne og inviterer antiglobaliseringsaktivister til konferencer i stedet for WTO's folk. Instruktørerne har valgt at interviewe instruktøren Michael Moore om WTO's hensigter. Det virker som et unødvendigt brud i historien om The Yes Men at høre Michael Moore give udtryk for nogle af sine i forvejen velkendte holdninger. Endnu mere ærgerligt for troværdigheden af alvoren i 'The Yes Men' er det, at filmen ikke oplyser, hvordan WTO har reageret på aktionerne. Hvis handelsorganisationen bare var ligeglad, ville benovelsen over provokationerne jo altså mindskes en smule. Men 'The Yes Men' er nu alligevel værd at se. Både på grund af Bonannos og Bichlbaums fantasifulde, frygtløse og groteske ikke-voldelige aktivistmetoder og på grund af de tanker, den sætter i gang. Også selv om nogle af perspektiverne er deprimerende. For filmen minder om, at man iklædt jakkesæt og bevæbnet med lederudstråling, argumentationstalent og flerfarvede overheads kan servere selv modbydelige politiske holdninger for folk, uden at de protesterer. De klapper oven i købet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her