0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alvorlig leg om magt

Det er forrygende underholdning og inspirerende information at se to aktivister klæde nogle af klodens magthavere af i 'The Yes Men'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De to <i>Yes Men</i> Mike Bonanno go Andy Bichlbaum laver codylt grin med borgerskabet. Men der er en mening med løjerne. - Foto fra filmen

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tilhørerne i et auditorium i Finland får sig for én gangs skyld et godt grin under et af tekstilkonferencens ellers kedsommelige foredrag.

Efter at have opfordret til genindførsel af slaveri i Den Tredje Verden afslutter to såkaldte repræsentanter for World Trade Organisation (WTO) deres performance med at præsentere et management leisure suit: En guldfarvet heldragt designet til ledere, så de kan holde øje med deres ansatte og samtidig bevæge sig frit.

Dragten har nemlig indbygget, oppustelig kæmpefallos med påmonteret monitorskærm.

Optagelser fra tekstilkonferencen i Finland er et højdepunkt i den propagandistiske dokumentarfilm 'The Yes Men'. Tilhørerne opdager ikke, at de to veltalende, glatbarberede mænd på podiet ikke arbejder for WTO.

I virkeligheden er foredragsholderne identiske med aktivisterne Mike Bonanno og Andy Bichlbaum. Sammen har de kaldt sig The Yes Men og lavet happenings med det formål at udstille vestlige magthaveres hykleri og reelle dagsorden.

The Yes Men har skabt hjemmesiden www.gatt.org, der nemt kan forveksles med WTO's hjemmeside www.wto.org. I reportageform skildrer filmen nogle af de absurde konsekvenser af, at nogle forveksler hjemmesiderne og inviterer antiglobaliseringsaktivister til konferencer i stedet for WTO's folk.

Instruktørerne har valgt at interviewe instruktøren Michael Moore om WTO's hensigter. Det virker som et unødvendigt brud i historien om The Yes Men at høre Michael Moore give udtryk for nogle af sine i forvejen velkendte holdninger.

Endnu mere ærgerligt for troværdigheden af alvoren i 'The Yes Men' er det, at filmen ikke oplyser, hvordan WTO har reageret på aktionerne. Hvis handelsorganisationen bare var ligeglad, ville benovelsen over provokationerne jo altså mindskes en smule.

Men 'The Yes Men' er nu alligevel værd at se. Både på grund af Bonannos og Bichlbaums fantasifulde, frygtløse og groteske ikke-voldelige aktivistmetoder og på grund af de tanker, den sætter i gang. Også selv om nogle af perspektiverne er deprimerende.

For filmen minder om, at man iklædt jakkesæt og bevæbnet med lederudstråling, argumentationstalent og flerfarvede overheads kan servere selv modbydelige politiske holdninger for folk, uden at de protesterer. De klapper oven i købet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement