Allerede blandt de anerkendte navne på mændene bag 'The Jacket', producerne George Clooney, Steven Soderbergh og Peter Guber, begynder man at ane, at denne lille film har meget store kvaliteter. Hvilket filmens moderne lignelse, der rent dramaturgisk placerer sig et sted mellem 'Gøgereden', 'Tilbage til fremtiden' og gyseren 'The Crow', i det store og hele bekræfter til fulde. Vi er lang fra det store flamboyante Oscarland, men den, der har mod på en sær, men spændende, poetisk og sensuel film, bør stå på. Som en engel bevæger Jack Starks (Adrien Brody, som vi sidst har set gøre det glimrende som psykisk syge Noah i 'The Village') sig rundt på jorden - med skæbnesvangre følger for ham selv. Under den første Golfkrig i 1991 bliver han skudt i hovedet af en irakisk dreng, som han forsøger at trøste. Da han et år senere er rask nok til at blive sendt hjem til sin landsby i den til lejligheden forfrosne og sneklædte stat Vermont med kun sin tøjsæk og en forsvundet hukommelse, forsøger han at hjælpe den lille pige Jackie og hendes plakatfulde mor med at få deres bil til at køre. Det lykkes, og få minutter senere bliver den blaffende soldat samlet op af en mand, der just er kommet ud af fængslet. Mere husker Jack Starks ikke, da han bevidstløs bliver fundet i sneen med den pistol, som har dræbt en betjent. Chaufføren har skudt politimanden, kastet sin pistol over til Jack og er stukket af. Trods sin uskyld bliver Jack Starks idømt psykiatrisk behandling på sindssygehospitalet Alpine Grove, hvor den aldrende dr. Becker (Kris Kristofferson) praktiserer stærke eksperimenter med de mentalt syge kriminelle. Iført spændetrøje rulles den skrækslagne soldat ind i en af den slags skuffer, man anbringer afdøde personer i i et lighus. Her tilbringer han nætterne med sine traumer, den tabte hukommelse og masser af medicin. Filmen bevæger sig ind på 'Gøgereden's territorium, men holder fast i sin egen magi. Gennem ekstreme nærbilleder af Adrien Brodys pupiller ryger vi med på hans traumatiske rejser i tid, og vi er med til mødet juleaften med pigen med den berusede mor. Hun (Keira Knightley) er nu blevet en voksen, desillusioneret servitrice, som har arvet moderens alkoholproblem, men ikke desto mindre forsøger at hjælpe Jack. Selv om manuskriptet indimellem virker som lidt af et kludetæppe af lån fra andre film, fungerer 'The Jacket' som en fin lille moralsk fortælling. Man savner dog dybde i Kris Kristoffersons ellers fint portrætterede, livstrætte psykiater, som nu tilsyneladende blot er drevet af ren sadisme eller kedsomhed. Og man mangler en mening med sidehistorien om hans kollega, spillet af Jennifer Jason Leigh, som ved hjælp af Jack helbreder en autistisk dreng. Velfungerende er til gengæld Adrien Brody med det underfundige smil under sin store næse som manden, man prøver at gøre syg. Særlig optrinnet på sindssygehospitalet, hvor han sammen med en medpatient prøver at starte en bevægelse for Organisationen for de Organiserede, er kosteligt. Men filmen vinder især for det erotisk gnistrende samspil mellem Brody og Keira Knightley, der er sensuelt smuk og stærk på sin egen fortabte måde. Sammenholdt med det forstår man, at Jack Starks vægrer sig ved at vende tilbage til sin ligskuffe og de mareridt, der er nødvendige for hans overlevelse. Der er en mening med lidelserne for denne moderne messias fra galeanstalten, der har skiftet korset ud med spændetrøjen. Han får sat sine positive spor hos sine omgivelser gennem sin stærkt bibelske tro på, at det enkelte menneske selv må tage ansvar og gøre det bedste. Det er om ikke frelsende, så i hvert fald underholdning med en eftertanke og fremragende skuespil.