I begyndelsen er det en sjov historie om to kammerater, der drager ud i verden for at udforske den og kvinderne. En poetisk rejseskildring af et venskabs vilkår og udvikling. Men langsomt ændrer fortællingen karakter og kommer til at handle om de definerende situationer, der afgør, hvem vi er og i dette tilfælde betyder, at venskabet må vige. På den gamle motorcykel med kælenavnet 'La Poderosa' (Den mægtige) beslutter den 23-årige medicinstuderende Ernesto 'Che' Guevara (Gael García Bernal) og hans seks år ældre ven, Alberto Granado (Rodrigo de la Serna) sig i 1952 for at køre gennem de latinamerikanske lande Argentina, Chile, Brasilien, Peru og Venezuela for at nå frem til en koloni for spedalske. Undervejs skrev Ernesto Guevara rejsedagbøger og breve hjem til sin mor i Buenos Aires. Det er de dagbøger, der danner baggrund for den mexicanske instruktør Walter Salles' ('Central Station' og 'Bag solen') meget smukke og billedmættede film om tiden, før Che Guevara blev revolutionær sammen med Fidel Castro i Cuba. Længe inden kommunismen fik tag i unge Guevara var han en ung mand, forelsket, principfast og eventyrlysten. På den ikke ufarlige færd på den faldefærdige motorcykel oplever de to venner situationer, som enhver rygsækrejsende vil nikke genkendende til. Udfordringer, praktiske problemer, udmattelse og pengemangel, der sætter kammeratskabet på alvorlige prøver gennem den otte måneder lange færd. Men den ærlige Che og den mere vidtløftige Alberto klarer både hævngerrige ægtemænd, adskillige styrt, sne og sygdom med ukuelig charme. De er, som Che skriver i dagbogen »to liv, der forløber parallelt i en tid«. Men da makkerparret møder de fattige indianere og inkaruinbyen Machu Picchu, er det som om Che Guevara vækkes. Godsejernes udnyttelse af indianerne og de fattige bønder, der er henvist til slavearbejde i minerne, gør ham rasende. Hans indignation folder sig ud, da de når frem til kolonien for de spedalske, som er isoleret på en ø, selv om de egentlig ikke smitter under behandling. Fra da af er der ingen vej tilbage for Che Guevara, mens hans ven, Alberto Granado, vælger den mere sikre karriere og levevej. Filmen er langtfra noget helteportræt af ikonet Che Guevara. Snarere en smuk og poetisk skildring af de afgørende brydningsår, hvor holdninger og livsvisdom lagres i et menneske. Skildret med kærligt blik for de humoristiske situationer af Salles og manuskriptforfatteren José Rivera. Filmen er hverken propagandistisk eller docerende, men hele tiden i øjenhøjde med de to ungersvende og sit publikum. I hovedrollerne spiller Gael García Bernal blændende som den unge Ernesto, mens Rodrigo de la Serna er overbevisende som hans stovte og muntre ledsager. Alligevel er filmens mest rørende øjeblik næsten, da kameraet dvæler ved den nu over 80 år gamle, virkelige Alberto Granado i de sidste øjeblikke og under rulleteksterne. Han er nu en gammel mand, men har stadig det ungdommeligt drengede blik i øjet. Et ærligt øjeblik, hvor vi forlader fortællingen om personlig udvikling og forstår, at vi alle - også Che Guevara - først og fremmest er mennesker med hver vores historie. Derfor er 'Motorcykel Dagbog' en smuk og betagende film - uanset politiske observans.