Den brovtende dæmon

Den gode Hellboy   spillet af Ron Pearlman   skal beskytte menneskeheden mod nazisternes onde planer om at åbne vejen til Helvede.   PR-foto: Filmcompagniet
Den gode Hellboy spillet af Ron Pearlman skal beskytte menneskeheden mod nazisternes onde planer om at åbne vejen til Helvede. PR-foto: Filmcompagniet
Lyt til artiklen

I forlængelse af den tradition, der har givet os 'Spiderman' og eksempelvis instruktøren Ang Lees 'Hulk' i de senere år, er her endnu en filmatisering af en tegneserie, nemlig Mike Mignolas ti år gamle historie om 'Hellboy'. Han dumper ned i filmen i slutningen af Anden Verdenskrig, da nazisterne - i et sidste desperat forsøg på at vende krigslykken - forsøger at åbne vejen til Helvede via okkulte kræfter. Heldigvis har de allierede allieret sig med en ekspert i slige dæmoner - professor Broom (en til total ukendelighed sminket John Hurt), som forhindrer planen. Sliber hornene ned Professoren påtager sig rollen som opdrager og en form for far til den lille røde dæmon, som derfor får mange menneskelige træk og eksempelvis sørger for at holde sine sataniske horn i panden slebet pænt ned, da han vokser op og bliver en gigant. Da vi atter møder Hellboy 60 år senere, er han blevet monsterjager i New York. En kæderygende, bandende og svovlende, yderst menneskelig superhelt, som gang på gang må redde Jorden, men egentlig helst vil nyde livet og endelig få etableret et kæresteforhold til sin udkårne medfreak, Selma Blair (Liz Sherman). Hun forvandler sig til en flammende fakkel, når hun bliver ophidset. Tredje hjul under monstrenes lille gig er det fiskelignende væsen Blue, der hjælper Hellboy - 'Red' - med at jagte monstre, men som uden forklaring forsvinder ud af historien hen ad vejen. Pearlman er god som Hellboy Vi befinder os i endnu en forudsigelig kamp mellem ondt og godt. Monstrene mod nazisterne og deres slimede kryb. Fair nok. Ron Pearlman, der har erfaring med denne type roller fra sin tid som Vincent i den skrækkelige tv-serie 'Beauty And The Beast', er fin som den brovtende og brummende Hellboy. Men resten af filmens 'personer' er det meget svært at føle noget for, og da både manuskript og spilletid efterhånden køres ud i det uendelige, daler intensiteten drastisk. Men indimellem er 'Hellboy' faktisk morsom som en god tegneserie med heftige punchlines og drabelige dueller samt lidt mere end højspændt romantik. Historien er måske nok mest velegnet til beboere af børneværelser, men de monstre og effekter, instruktøren Guillermo del Toro ('Blade II') har fået kreeret, er såmænd o.k. Fans af tegneserien kan roligt gå i biografen, 'Hellboy' lykkes langt bedre end 'Hulk', og vi skal nok blive præsenteret for en toer, der jo for eksempel kan hedde 'Hellboy i himmelen'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her