Love Actually

Hugh Grant, Liam Neeson, Colin Firth, Alan Rickman, Emma Thompson, Keira Knightly og for god ordens skyld Rowan Atkinson som grinegarant. Det ligner mere en ønskeseddel end en rolleliste.

Cremen af britisk finesse og slagfærdighed krydret med amerikanerne Laura Linney og Billy Bob Thornton (som amerikansk præsident!) står parat til at bære den nye komedie 'Love Actually' ind i julemåneden. Richard Curtis var pennen bag både 'Fire bryllupper og en begravelse' og 'Notting Hill', og man har ikke svært ved at genkende stilen og opskriften i hans instruktørdebut 'Love Actually'. Der er kærlighed, humor og forviklinger i luften, og for god ordens skyld er luften i bageriet oven i købet gennemsyret af julens mange dufte. Det er hjerternes fest.

Man kan ønske sig så meget til jul. Nogen får, hvad de ønsker sig. Andre får en overraskelse, en lang næse eller bare tømmermænd efter firmaets julefrokost. Curtis kører en farlig masse julehistorier i stilling: Chefen er i panikalderen (Rickman), hans sekretær er i jagtsæsonen, og konen (Emma Thompson) venter derhjemme. Den nygifte brud (Keira Knightly) og den ulykkeligt forelskede bedsteven har et uafgjort mellemværende. Den nyvalgte premierminister (Hugh Grant) konstaterer med rædsel, at hans nye sekretær er verdens sødeste. Den blufærdige amerikanske kontormus (Laura Linney) kredser om den flotte kontorløve med designbrillerne. Krimiforfatteren (Colin Firth) har i sit eget liv mistet plottet af syne, men øjner, hen over alle sprogbarrierer, overraskende lykke i skikkelse af den dejlige portugisiske rengøringskone Aurelia (Lucia Muniz). Manden (Liam Neeson) har mistet sin kone. Hans 11-årige stedsøn er ulykkelig. Nemlig ulykkeligt forelsket i klassens syngesild.

Jo, der er ingen ende på kærligheden og al den frydefulde ballade, som følger i dens kølvand. Så længe misteltenen er taget i ed og det handler om at køre kærlighedens kanoner i stilling, slipper Curtis virkelig vittigt fra sit juleeventyr. Filmens komiske bonus er overraskende nok slet ikke Rowan Atkinson, men en både knastør og saftig Bill Nighy som den afdankede rockstjerne Billy Mack, der atter kommer til tops med en gyselig juleversion af sit gamle udtrådte hit 'Love Is All Around', der er blevet til 'Christmas Is All Around'.

Det er herlig episodisk underholdning i de første 90 minutter. Men efterhånden som trådene skal samles og julehyggen cementeres omkring, af alle ting, et krybbespil, begynder Curtis at tabe pusten. Længe veksler han veloplagt mellem det søde, det sure og det sjove, men efterhånden som højtiden nærmer sig, strammes den søde skrue. Og så er man altså lige ved at kløjes i alle disse små historier, der skal rulles i perlesukker og puttes i samme gaveæske for til slut at pakkes ind med sløjfer om og julehjerter på. Men har man god tid (134 minutter er lang tid for en letbenet komedie) og en høj tolerancetærskel over for de søde sager, er der ikke noget at betænke sig på. Så er 'Love Actually' julemånedens bløde pakke. Om end den altså også er lovlig blød.