0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Find Nemo

Med 'Find Nemo' slår computerlømlerne fra Pixar læremester Disney på hjemmebanen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den store hvide haj Bruce er ikke så slem, når den kommer i tanke om sit AA-løfte: »Fisk er venner, ikke mad«. Den blå tangfisk Dory og Nemos far, klovnfisken, er dog ikke helt overbevist. - Foto:VIP.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1937 skabte Walt Disney 'Snehvide og se syv små dværge'. I de følgende år oplevede man med tegnede spillefilm som 'Pinocchio', 'Dumbo' og 'Bambi' en bølge af revolutionerende værker fra Walt & Co. båret af begejstring og en massiv raffinering af det hurtigt opvoksende animationsmedie tegnefilmen. Den slags begejstring kan Disney kun i glimt præstere. Til gengæld har man allieret sig med computeranimatorerne Pixar, og netop her finder man en pionérånd defineret af lige dele begejstring og tekniske syvmileskridt, som minder ikke så lidt om situationen for Disney for 60 års tid siden. De to 'Toy Story'-film, 'Græsrødder' og 'Monsters Inc.' etablerede Pixar som noget helt nyt og forfriskende på animationens stjernehimmel. Men i den mageløst animerede 'Find Nemo' kommer Pixar tættere på at ligne den traditionelle Disneytegnefilm i computerregi. Simpelthen fordi man nyder at opnå det udsøgte og det perfekte, nøjagtig som den hævdelse af en tårnhøj standard for animation, som Disney selv engang har sat.

Hovedpersonerne er dyr, og miljøet er under havets overflade som i 'Den lille havfrue'. Men samtidig har 'Find Nemo' en altafgørende friskhed i tankegangen og kvikhed i humøret. Og sidst, men ikke mindst er man fri for at skulle følge den dræbende skematik, der så ofte har hæmmet Disneys film og slæbt sig efter grundidéen som kuglen efter en straffefange i en tegnefilm. Nej, vakse tegnedrenge behøver ikke svulstig musik, traditionelle familieværdier og en gennemført forudsigelig kamp mellem gode og onde kræfter for at triumfere på familiefilmens lærred. Et enkelt lille vrik med halefinnen gør 'Find Nemo' til en afgørende anderledes 'Disney'-film. Et vrik, som gør den 'forkerte' generation til hovedperson i en børnefilm.

Den lille drengeklovnfisk Nemo kommer gruelig galt af sted, da den lille fyr med den svagelige finne skal bevise, han er lige så modig som kammeraterne i fiskeskolen på koralrevet. Nemo bliver nuppet af en frømand og bortført til et akvarium i en tandlægeklinik i Sydney. Her skal han lære at klare sig i et nyt miljø. Det er lige efter Disney-håndbogen. Men det er det ikke, når filmen i mindst lige så høj grad bliver fortællingen om Nemos far, Marlin. Den bekymrede og overbeskyttende klovnfisk, der i sin desperate jagt på sin forsvundne søn udvikler sig mindst lige så meget som sønnen i voksealderen. Det er denne spejling mellem to parallelle udviklingshistorier, far og søn, adskilt af en generation, et ocean og talløse farer, der fortællemæssigt gør 'Find Nemo' til en dybt tilfredsstillende og original tegnefilmfortælling. Også fordi spejlingen i forhold til børn og voksnes hverdagsvirkelighed er så ubesværet aktuel og rørende gennemført. Denne moderne overbeskyttende far, der ikke som Mark Twains far kunne drømme om at smide sønnen ud på dybt og mudret vand for at lære ham at svømme. Men, indrømmet, Marvin har gode grunde til at være et pylrehoved. En fæl barracuda åd nemlig både Nemos mor og alle Nemos søskende, da de endnu blot var rogn. Men livet rummer mange farer, og det nytter ikke noget at lade sig lamme af frygtsomhed. 'Find Nemo' er en historie om at finde, miste og finde hinanden igen. Men det er også en historie om at lære at turde give slip på sine børn.

Dermed er det også sagt, at den pædagogiske spændetrøje ikke i overdreven grad hæmmer folkene bag Pixar. Et scoop i filmens historie er de tre AA-hajer med den tandmæssigt så veludrustede Bruce i spidsen. »Fisk er venner, ikke mad«, messer hajerne, når blodtørsten kommer over dem, og et tilbagefald truer! AA-pointen går vel hen over hovedet på de fleste børn, men det gør ikke det grundlæggende komiske i, at så grumme og berygtede rovdyr frivilligt prøver at lægge bånd på sig selv. Et komisk pletskud er også den blå kirurgfisk Dory med skøn dansk stemmeføring af Mette Lisby. En fregnet tøs med overbid og en korttidshukommelse, der næppe rækker fra det ene øjeblik til det næste. Det giver i sagens natur en ret optimistisk livsindstilling, når man ikke kan huske fra den ene frygtelige fare til den næste. Det er en ukuelig optimisme og frygtløshed, Marlin får god brug for på sin risikable færd i havets dyb, hvor hajer med tilbagefald til blodrusen hører til de mindre problemer sammenlignet med lygtefisk, forurening og giftige gopler. Fra skater-skildpadder til ensporede måger (hvis samlede ordforråd er »min! min! min!«) er 'Find Nemo' udmalet med spændstig visuel fornemmelse og urkomisk humor.

Nu skaber computeranimationen sin egen virkelighedssimulering, der kan måles i indre troværdighed snarere end i de forbløffende effekter. En ny verden åbner sig for alvor. Og det sker lige nu. Lige for øjnene af os. 'Find Nemo' er ganske simpelt den nyklassiske animationsfilm, hvor Pixar med computeren som våben ikke blot fremstår som et alternativ til Disneys tegnefilm, men regulært slår Disney på hjemmebanen.