Animation er den hurtigst voksende industri på markedet for levende billeder – målt i omsætning, teknologiudvikling og publikumskontakt – så stadig flere landes filmindustrier hopper på vognen.
Og nu kan de så også lave digitale tegnefilm i Sydafrika. Endda lige efter bogen, det vil sige: om talende dyr, i dette tilfælde fugle.
Som det går
Kai er en vandrefalkeunge, eller snarere ditto teenager, som flyver fra reden – dvs. fra sin enlige far, der har valgt isolation i Katungo-ørkenen efter det traumatiske tab af moderen engang i fortiden, som han tier om.
Men der er en verden uden for Katungo, og den vil Kai opleve. Trods fatters forbud rejser han ud i verden, slutter sig til nogle gemytlige fugletræk og når på den måde frem til alle fuglearternes mekka eller christiania, nirvana eller paradis: øen Zambezia midt i Victoriavandfaldene.
Med den beliggenhed er øen et helle for fugle, uden adgang for leguaner og andre æg- og fugleædere, og forsvaret af et korps af hurtige og tapre ’tordenfugle’.
Dem vil Kai gerne være en af, og chancen får han sammen med snefalkeungen Zoe, da arvefjenden, en grim gammel satan af en kæmpeleguan ved navn Budzo, lokker de udstødte ådselædere, marabustorkene, med i en hæslighedens alliance, og det kommer til en kamp, der ligner dén i fortiden.
Gæt selv resten.
Fornøjelse for mange børn
Ja, undskyld tonefaldet her, som skyldes årelang overforsyning med samme vare: Rask dreng gør sig alligevel fortjent til fars respekt plus en køn piges beundring – og opklarer i tilgift en gåde fra fortiden.
Vi kan melodien, lige fra ’Flemming’-bøgerne til ’Løvernes konge’. Adskillelsen mellem far og søn under rejsen mod målet kan man godt se som luftvejenes svar på undervandsrejsen i ’Find Nemo’. Og omsat til dyreverdenen kræver den slags udviklings- og dannelseshistorier, at man ser stort på naturens orden – og f.eks. gør ådselædere til skurke og rovfugle til helte.
LÆS ANMELDELSE Find Nemo
Men mange børn vil nok alligevel have fornøjelse af filmen, for i ’Zambezia’ er der både tapre og komiske fugle, både bittesmå væverfugle, komisk langlemmede og tantede storkefugle og en gammel krigsinvalid af en ørn som en slags borgmester.
De digitale ’kamerature’ gennem luftlagene over ørken, kløfter og brusende, faldende vandmasser suger og suser, og figurdesignet er upåklageligt, bl.a. med fjerdragten næsten mere realistisk animeret end i nærliggende forgængere som ’Rio’ (2011) og ’Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole’ (2010).
LÆS ANMELDELSE
Solidt svendestykke
Mindre børn vil næppe anfægtes af de usandsynlige krigshandlinger – leguanerne får flettet en tovbro, som skal bringe dem fra fastlandet ud til fugleøen!
Til gengæld er uhyggen i enkelte scener med både krybdyr og ådselædere faktisk så skræmmende livagtigt animeret og effektfuldt musikunderstøttet, at det har været nødvendigt at give filmen en 7-års censurgrænse – selv om det deler den ellers oplagte aldersmålgruppe midt over.
Overordnet set er ’Zambezia’ et solidt svendestykke med et okay miks af fare og morskab, om hvordan et ungt menneske ... næ, undskyld: fjerkræ modnes til at kæmpe for andre og ikke blot for sin egen ærgerrighed.
Prøven er bestået, så nu venter vi bare på noget originalt.
fortsæt med at læse
