Hvad får man, hvis man besøger Elm Street 1428 i flækken Springwood på en Fredag den 13.? Ubehagelige drømme og blod over det hele, bør være svaret. I mit tilfælde nærmest: hovedpine. Der er nemlig tryk på lyden af kvaste knogler og omkringsusende legemsdele i dette særprægede samleværk, som 'thriller' er et fattigt ord for. I 'splatterens' subgenre er blodmængden mål for kvaliteten, og de to rædselsvækkere her skabte midt i fattigfirserne hver sin blodbølge i kasseapparaterne. Nu slår de genopstandne zombier pjalterne sammen: Freddy Krueger, det omvandrende brandsår fra Elm Street, med forkærlighed for små piger. Og den uheldssvangre Fredags ishockeymaskerede Jason, der helst slagter liderlige teenagere. Sådan nogle hujer nu atter rundt i Springwood med øl, tjald og hornmusik fra bilerne, lidet anende at slagteriet er genåbnet. Freddy 'lever' nemlig kun i de rigtigt levendes frygt, deres mareridt gør han til dødelig virkelighed, men går han i glemmebogen, betyder det evig tilintetgørelse. Han trænger til en transfusion af nye rædselsfantasier, og derfor pudser han Jason på de unge i Springwood - hvorpå rygtet går, at Freddy er løs igen. Hans kræfter øges med angstens udbredelse. Mange manusudkast er kasseret, før denne næsten-logik var hjemme. Sært, for det spejler da præcis New Line Cinemas egen strategi, da de købte retten til Jason, for at genoplive Freddy, som selskabet allerede ejede. Nå, men Jason løber løbsk, så det bliver til tvekamp mellem monstrene, hvoraf den ene oprindelig døde ved drukning, den anden ved brand. Mens Lori - kysk, men smækker datter af Freddys 'jordiske' version, en mere end tvivlsom enlig lægefar - hverken skyr ild eller vand. Mon hun og hendes tvangsindlagte, men flygtede Will, besejrer blodbrødrene? Er der flugt, fart og elegance over blodballetten mellem rivalerne fra det hinsides? Er de løsrevne legemsdele livagtige nok, og blodgejserne springske nok? Og er det hele fri for forstyrrende humor, endsige selvironi - undtagen når den gylpende, halvdruknede Jason skal have mund-til-mund af Kia, den sorte af teenageveninderne? Svaret er ja til det hele, så målgruppen for denne spekulation i sex, vold og syndsbevidsthed ville nok også ofre et bloddryppende hjerte mere på filmen, end jeg vil.