Der er masser af drama og sprængstof i den cubanske forfatter Reinaldo Arenas' selvbiografi 'Before Night Falls', og det er derfor oplagt, at den amerikanske instruktør Julian Schnabel har valgt at filmatisere den. Arenas blev i 1943 født af en fattig kvinde i en tilbagestående landsby, og hans korte, men begivenhedsrige og følelsesladede liv formede sig på mange måder som en smertelig afspejling af brutaliteten og ensretningen under Fidel Castros socialistiske revolution på Cuba. En revolution, der bl.a. slog hårdt ned på både intellektuelle systemkritikere og homoseksuelle, og som derfor i dobbelt forstand havde grund til at forfølge mennesket, borgeren og kunstneren Reinaldo Arenas. Julian Schnabels film er kronologisk opbygget. Den begynder med Arenas' fødsel i 1943, og den slipper ham først igen, da han 47 år senere, syg, afkræftet og statsløs, tilbringer sine sidste stunder i New York City. Det er mange år at formidle og overskue i spillefilmens regi, og det kan da heller ikke nægtes, at 'Before Night Falls' til en vis grad er skæmmet af at være skiftevis en smule for springende og en smule for sammentrængt i sit forløb som sammenhængende fortælling. Men heldigvis overstråler filmens åbenlyse kvaliteter klart denne mindre indvending. For hvor Julian Schnabel med sin første spillefilm - den habile 'Basquiat' fra 1996 om den særprægede graffitikunstner Jean Michel Basquiat fra New York - så at sige filmede i sin egen baghave, der er det, som om de fremmedartede og eksotiske miljøer i 'Before Night Falls' udfordrer ham på en anden, mere givende måde. Og nøgleordet indkredses allerede i filmens maleriske indledende scener fra Arenas' tidlige barndom. Her oplever drengen Reinaldo bl.a. et voldsomt skybrud i landsbyen og junglen, og det står straks klart, at hovedpersonens impulsive fornemmelse for det poetiske og sanselige går igen hos filmskaberen Julian Schnabel. 'Before Night Falls' er en film, som i slående grad er mættet med sensuelle billeder og atmosfærer (og tilsvarende musik på det glimrende lydspor). Men det er alligevel aldrig en film, der virker verdensfjern eller fortaber sig i dyrkelse af stil og skønhed. For også som tidsbillede og samtidsportræt lever og ånder 'Before Night Falls' på en medrivende og selvfølgelig facon. De stærkt stemningsskabende skildringer af Cuba under Fidel Castro i 1960'erne og 70'erne, bl.a. med brug af dokumentariske indklip, er på én gang rå og forfærdende, ømme og smukke. Her forenes sanselig skønhed og afstumpet grusomhed i en særlig cubansk danse macabre , og Reinaldo Arenas (Javier Bardem) oplever til fulde begge dele på sin krop og sjæl. Hans lidelseshistorie som både kunstner og menneske gør stærkt indtryk. Som forfatter og bøsse bliver han i årevis forfulgt og chikaneret, og på grundlag af falske anklager bliver han siden fængslet under hårrejsende forhold. Han får smuglet et romanmanuskript ud af fængslet til udgivelse i Paris, og han kaster sig ud i et par desperate og livsfarlige flugtforsøg. Det fineste er næsten, at Julian Schnabel i 'Before Night Falls' aldrig dyrker denne jagede og udsatte Reinaldo Arenas som en helt. I Javier Bardems nærværende og afbalancerede fremstilling er det i stedet mennesket, dets følelser og intellekt, der tæller. Også på denne måde gælder det i denne glimrende film, at skønheden og sandheden uafviseligt kommer indefra.