Julie Andrews i et nyt eventyr fra Disney. Så kan det næsten ikke blive mere familievenligt. Da slet ikke når det viser sig at være en fortælling om en kikset amerikansk teenager, der bag brillerne, bøjlen og de uplukkede øjenbryn i virkeligheden viser sig at være en ægte prinsesse med ædle træk og blåt euro-blod i årerne. Garry Marshall ('Pretty Woman' og 'Runaway Bride') har med sikker om end temmelig uinspireret hånd instrueret filmen, der har Anne Hathaway i hovedrollen. En 19-årig skuespillerinde, der med sine dådyrøjne og strålende dentalhygiejne kunne være Julia Roberts' unge niece. Marshall har åbenbart en svaghed for den slags. Julie Andrews var i sin tid Eliza i teaterversionen af 'My Fair Lady', men måtte se rollen gå til Audrey Hepburn, da George Cukor i 1964 filmatiserede Alan Jay Lerners musical-version af Bernard Shaws 'Pygamlion'. Så det ligner skæbnens ironi, at hun spiller prinsessens farmor, Dronning Clarisse, i 'Prinsesse eller ej' - en ny amerikansk film, hvor netop de to Audrey Hepburn-film 'My Fair Lady' og 'Prinsessen holder fridag', må holde for som inspirationskilder. I 'Prinsesse eller ej' er det Anne Hathaway, der i rollen som den historieløse fastfood teenager Mia Thermopolis skal lære at ranke ryggen og spise pænt med højbordets mange knive og gafler. Men endskønt sød at se på er Anne Hathaway ingen Audrey Hepburn. I 'Prinsessen holder fridag' gjaldt det historien om en ægte prinsesse, der på sin fridag fik en smagsprøve på rigtige menneskers kærlighedsliv. Unægtelig en mere interessant konstruktion end 'Prinsesse eller ej', der er en helt igennem traditionel grim ælling af en historie. Den klodsede og nørdede Mia Thermopolis bliver drillet af klassens smukke drenge og piger. Hun drømmer om den lækre Josh, der er kæreste med den lede Lana (spillet af popsangerinden Mandy Moore). Josh ser imidlertid kun til Mias side, når hun skal mobbes. Lige indtil det viser sig, at Mia ikke blot er prinsesse, men også takket være fornyet selvtillid og den italienske skønhedsekspert Paolo Puttanesca (noget i retning af Luder-Paolo) er kommet til at ligne en ægte drømmeprinsesse. Så bliver hun pludselig interessant bytte for den selvglade Josh med boy band look'et. Gæt selv om Mia kan gennemskue den overfladiske fyr. Dronning Clarisse og hendes håndgangne mand Joe (Hector Elizondo) har lært Mia at føre sig frem som en elegant prinsesse, men hjertets adel har amerikanske Mia med hjemme fra sin enlige mor. Så med tungen lige i munden får 'Prinsesse eller ej' både snobbet for det kongelige og fastholdt et demokratisk menneskesyn. Men at tage et velkendt eventyr-tema og placere det på en amerikansk high school er hverken nogen særlig original eller god idé. Filmen handler om teenagere, men prinsessedrømmene befinder sig p.t. temmelig meget længere nede i aldersgrupperne. Eventyr må gerne rumme et stort element af forudsigelighed, men så skal eventyret gennemspilles på en måde, så handlingens rituelle karakter bliver en tilfredsstillelse og ikke blot opleves som lige netop forudsigelig. Det sidste er desværre i høj grad tilfældet i 'Prinsesse for en dag', hvor den eneste spændingsmotor er, hvorvidt Mia vælger et liv som prinsesse eller ej - ej værende et liv som ganske almindelig ung amerikaner. Friskhed har 'Prinsesse eller ej' ikke meget af, men en vis altmodisch charme kan man takket være Julie Andrews og den altid velslebne Hector Elizondo dog ikke frakende den.