Det er ikke den gyldne middelvej, der i disse år præger fransk film. I hvert fald ikke, hvis man skal dømme efter de franske film, der når frem til dansk premiere. Der er groft sagt enten tale om behersket realisme eller stort anlagte prestigeprojekter. Den visuelt ganske overdådige 'Pagten' hører så decideret til i den sidste kategori. Christophe Gans har kreeret et dramatisk eventyr stoppet til randen med fejende flotte, dramatiske billeder signeret af den danske fotograf Dan Laustsen. Fortællingen, der udspiller sig i 1776, er genremæssigt grænseoverskridende som en fransk tegneserie af de mere opulente. Med udgangspunkt i en konkret historisk begivenhed har Gans fabuleret sig frem til en blanding af kostumedrama, historisk knaldroman og kulørt krimi som tilgodeser både kampteknik, eventyr, erotik og action fra 'Den sidste mohikaner' til 'Mad Max'. Der er ikke sparet på noget, og temmelig fantastisk ser det ud i en film, der mærkværdigt nok ligner en kostumefantasi bygget over fuldstændig samme skabelon som en anden aktuel fransk film, nemlig Matthieu Kassowitz' nutidsdrama 'De røde floder'. Med udgangspunkt i en række bestialske drab fortælles der i begge film om en mystisk overmenneskekult med udspring i de mystiske og uhyggelige regioner, der i Paris sammenfattes under betegnelsen Provinsen. Vincent Cassel spiller en dekadent adelsmand.Samuel Le Bihan har hovedrollen som skønånden og libertineren Gregoire de Fronsac, der sammen med sin indianske blodsbroder Mani med rationelle metoder skal prøve at opklare mysteriet om et blodtørstigt monster, der ikke lader Baskervilles Hund noget efter. Uhyret terroriserer Gevaudan i det sydøstlige Frankrigs uvejsomme egne og beskrives som en slags varulv af grotesk størrelse. Men foruden maltrakterede lig består sporene, De Fronsac finder, nu mest af rævekager. Den politiske situation er da også speget. Frankrig er i krig med England. Kongen er enevældig, men svækket, og både revolutionære og reaktionære religiøse kræfter manøvrerer i kulissen. Er man til konsekvent overbudspolitik, vil man opleve 'Pagten' som et sus på alle kontakter. Der bliver ikke sparet på nogen effekt fra blodsprøjt til slowmotion, spilletid og kosmisk brølen på lydsiden. 'Pagten' er simpelthen filmen for grovæderen, der bare ikke kan få nok af noget. Den er en vildt flot anretning. Men personligt synes jeg nu, det minder lidt for meget om kvalmen efter at have nedsvælget et studenterbrød fulgt af en alt for stor flødeskumskage. Når alt skal være så stort og fabelagtigt, irriterer det så til gengæld også, at uhyret er stivbenet animeret, og at oversætteren har haft for travlt til at opdage, at et for handlingen temmelig centralt begreb på dansk hedder en 'kætter' og ikke en 'heretiker'.