Det var i 1971, instruktøren Gordon Parks lavede den oprindelige film om den selvbevidste sorte privatdetektiv Shaft (spillet af Richard Roundtree) og dermed samtidig skabte den første sorte, filmiske rollemodel, der afspejlede nye tider og gennembrud i den amerikanske racekonflikt. Næsten 30 år senere har John Singleton nu besluttet af genskabe Shaft-figuren i en ny film og denne gang med Samuel L. Jackson i titelrollen. Hvorfor? Dette spørgsmål er svært at besvare, når man ser resultatet - Shaft anno 2000. For Singletons film hæver sig på ingen måder over niveauet for det gængse amerikanske actiondrama. Af uforklarlige grunde er Shaft nu ikke længere en ensom og ubunden privatdetektiv, som i gråzonen mellem lovens håndhævere og forbryderverdenen går sine egne snedig veje. Shaft er nu selv blevet en politimand. Og i Singletons film er han især optaget af en årelangt opgør med den modbydelige rigmandssøn Walter Wade (Christian Bale). Forhistorien er, at den racistiske Wade under et besøg på en natklub kommer i klammeri med en sort gæst og til sidst slår denne ihjel udenfor på gaden. Dog er der tilsyneladende ingen vidner til episoden og det ser derfor ud til, at Wade, der har sin indflydelsesrige fars mange penge i ryggen, klarer frisag. Imidlertid bliver Shaft klar over, at en kvindelig bartender muligvis har overværet Wades misgerning. Men da bartenderen er som sunket i jorden, indleder Shaft nu en efterforskning for at finde frem til det vigtige vidne. Da Wade erfarer dette, hyrer han den lokale gangster Peoples Hernandez (Jeffrey Wright) til at likvidere bartenderen og denne gangster sætter derefter to korrupte betjente på sagen og i hælene på Shaft. Nu udvikler Singletons film sig som forventet til en rask og begivenhedsrig, men også noget rodet tagfat mellem de mange implicerede parter. Men så er der heller ikke ret meget mere at komme efter. For det er tilsyneladende udelukkende den rent kortvarige spænding og action - den slags, som til bevidstløshed er baseret på skudopgør og slagsmål, biljagter og forfølgelsesscener - der interesserer instruktøren. En formildende omstændighed er dog Samuel L. Jackson i titelrollen. Han har den rette udstråling af afbalanceret selvsikkerhed og er tydeligvis en mand, som på rygraden ved, hvornår han skiftevis skal blæse sig op og holde lav profil. Hos denne Shaft er filmens dialog, som heldigvis i glimt er ganske selvironisk - både på den sjofle og den afvæbnende måde - i de bedste hænder. Men sammenlignet med 1971-originalen er Singletons udgave alligevel en bleg og skuffende affære. Hos Gordon Parks var der langt mindre af den rent overfladiske vold og action, men til gengæld en langt stærkere, gennemført og vibrerende formidling af atmosfærer, typer og tidsbilleder. Shaft var for 29 år siden helt nede i sølet og havde nærkontakt med alle disse fascinerende og afstumpede forbrydereksemplarer fra New Yorks undergrund. Respekt. I dag er han en langt mere distanceblændende actionfigur, som blot har fået lidt teaterblod på tøjet. Retræte.