Rød som himlen’ er behagelig usentimental, selv om den handler om noget så tragisk som en rask dreng, der bliver blind efter en vådeskudsulykke. Oven i købet en dreng, som elsker at gå i biografen. Italienske film undlader aldrig at inkorporere en hyldest til filmkunsten og biografkulturen, hvis det på nogen måde er menneskeligt muligt! Men i ’Rød som himlen’ er hyldesten til biografen helt på sin plads. Den er indirekte oven i købet årsagen til den manglende sentimentalitet. Når fortællingen ikke er en tragedie, men snarere en succeshistorie, er det, fordi den blinde Mirco i virkelighedens verden voksede sig stor og blev en succesfuld lydmand i italiensk film. Solid charmetrold Egentlig skulle man tro, at det var halsløs gerning at lave en film med den pointe, at lyd sagtens kan træde i stedet for billeder. Men Cristiano Bortone gør det dygtigt.
Han illustrerer hørelsen med humor og fantasi, og Luca Capriotti er en solid charmetrold i den prisbelønnede italienske film, som nu med fire års forsinkelse har slæbt sig hele vejen op til Danmark. Revolutionsromantik Ulykken indtræffer i 1970. På det tidspunkt sagde loven, at så måtte man placeres på en særlig institution for blinde drenge. Det er hårdt for den 10-årige Mirco at skulle forlade sit trygge hjem i Toscana. Især hans far er en sød og blød mand i fløjlsjakke.
