Markedsordningen er sådan en slags pengeautomat, hvor man kan hæve kontanter, hvis man kommer med et projekt, som ’Filmbanken’ vurderer lugter tilstrækkeligt af penge.
Det har ’Player’ åbenbart gjort, og på en måde er det forståeligt nok.
LÆS OGSÅ Casper Christensen har hovedrolle i ny Villum Jensen-komedie
Hvis man nu sætter Casper Christensens ’Klovn’-frækhed og Rasmus Bjergs stigende stjerne fra ’Alle for 1-2-3’-filmene sammen og henlægger plottet til den 007-lækre Riviera, har man vel en vinderkombination? Og hvis ikke kan gutterne i det mindste få nogle uger i det labre Sydfrankrig.
Slem omgang pjask
Det skal blive interessant at se, om filmen får det store publikum, der er lagt op til med en dansk variant af ’Tømmermænd i Vegas’. Casper Christensen og Rasmus Bjerg som henholdsvis stiverik og stivstikker er et godt par, og der er ingen ende på den langhalm, der kan tærskes på den klassiske maskuline konflikt om, hvorvidt man skal stramme slipset eller løsne livremmen.
De to hovedfigurer og deres håndtering af scener og replikker er der ikke noget galt med. Og så er det bare ærgerligt, at der også skal være en historie, som skal fortælles med svirp i halen.
Casper Christensen og Rasmus Bjerg som henholdsvis stiverik og stivstikker er et godt par
Historien skrevet af Marie Østerbye og Casper Christensen er en slem omgang pjask, som med hiv og sving varer sølle 5 kvarter og bliver afviklet så nonchalant af Tomas Villum Jensen, at man bliver hægtet af, i samme øjeblik der ikke er 100 pct. fokus på pingpong mellem de to hovedpersoner.
LÆS OGSÅ
Men selv om de har nok sjove verbale slagudvekslinger til at redde filmen fra den totale katastrofe, er der kvalitetsmæssigt et pænt stykke op til ’Alle for to’.
Selvrespekt på ferie
Den mere end ordentlige og livsforskrækkede sagfører Michael-Helge Hansen er knap nok landet i Nice, før han har mistet sin tegnebog, tabt 10 millioner og er hærget af både moralske og spirituøse tømmermænd.
Meget mod sin vilje må han bede sin gamle skolekammerat fra Herlufsholm, den cokesniffende hustler Theo om hjælp.
LÆS OGSÅ »Den er en slags 'Walter & Carlo i junglen'«
Vil Michael-Helge få millionerne og selvrespekten tilbage? Vil Tomas Villum?
Millionerne skulle der takket være investeringen i parret Rasmus & Casper være en chance for at få i hus.
fortsæt med at læse




























