Natascha Kampuschs 3.096 dage i fangenskab er blevet til 111 minutters film.

Små to timer er det rene ingenting sammenlignet med hendes årelange rædsel, men tiden ikke ligefrem flyver af sted i Sherry Hormanns noget retningsløse filmatisering af Kampuschs selvbiografi.

LÆS OGSÅ Film om Natascha Kampusch borer i de sidste private detaljer

Det hænger selvfølgelig også sammen med, at filmen er barsk kost; fra det sekund, den begynder, længes man efter, at den vil slutte, simpelthen fordi man kun alt for godt ved, hvad den stakkels pige skal igennem, inden det en sommerdag i august 2006 efter otte års fangenskab lykkes østrigske Kampusch at undslippe sin bortfører, Wolfgang Priklopil.

Manglende drama
At filmen føles lang, skyldes dog også noget andet, nemlig at Hormann ikke får skabt et nævneværdigt drama omkring forholdet mellem Kampusch og Priklopil ud over det oplagte ydre drama.

Filmen antyder flere gange det gensidige afhængighedsforhold mellem bortfører og offer, men får ikke udnyttet det til fulde, ligesom filmen ikke kommer med noget bud på, hvem denne bizarre forbryder var.

Priklopil, den arbejdsløse teleprogrammør, der længe planlagde bortførelsen og levede med den tilfangetagne pige i sin kælder, mens han artigt bød sin mor og bedstemor på kaffe i stuen ovenpå.

Danske Thure Lindhardt indtager den svære rolle som Priklopil, og han får på fornem vis holdt rollen i en skruestik mellem stilfærdig taber og skingrende psykopat.

Thure Lindhardts version af Priklopil er fascinerende, ikke mindst når han holder spillet på et minimum og lader bortføreren sidde stilfærdigt og drikke et glas mælk i køkkenet foran tapetet, der forestiller en bøgeskov, mens den skrækslagne tiårige pige skriger for sit liv nedenunder.

I rollen som barnet Natascha er den debuterende barneskuespiller Amelia Pidgeon imponerende god, mens nordirske Antonia Campbell-Hughes kæmper mere med sin svære rolle som teenagepigen, der længes efter friheden, men også har udviklet et sart afhængighedsforhold til sin bortfører.

Og i en noget mindre rolle lyser Trine Dyrholm op som Kampuschs mor, hvis liv er sat på pause, mens datteren er forsvundet.

Ubeslutsom

’3096 dage’ skæmmes af uregelmæssig klipning, og filmens production designer har muntret sig rigeligt med indretningen af det hjem, der lidt for tydeligt signalerer afstumpethed, men til gengæld har Sherry Hormann valgt ikke at overdramatisere fortællingen, og det skal hun have tak for.

LÆS OGSÅ Thure Lindhart: Ekstremt udfordrende at spille Kampuschs bortfører

Filmen fremstår tilbageholdende og sober, men også lidt ubesluttet omkring, hvilken del af fortællingen der er vigtigst:

historien om pigen, der overlevede, historien om manden bag forbrydelsen eller om deres indbyrdes forhold.

fortsæt med at læse

Stor præstation af Thure Lindhardt kan ikke redde uklar forestilling