Med selvironi glimtende i de kønne brune øjne nægter 19-årige Justin Bieber at fjerne sin meget spæde hårvækst under næsen.
»Der kommer en fase i enhver ung mands liv, hvor man tror, det er klædeligt at have overskæg«, siger det unge canadiske børne- og teenageidol, der fik pladekontrakt som 13-årig og siden har indtaget alverdens salgshitlister.
Bemærkningen om fasen med forsøg på at anlægge overskæg er en af de få morsomme og nogenlunde spontane i den amerikanske instruktør Jon M. Chus film om Bieber.
LÆS OGSÅ Anmeldere giver Bieber smæk: »Ynkelig tøsedreng« og »infantil samlebåndspop«
Bytter man enkelte ord i sætningen ud og gør den mindre sjov, kunne den i stedet lyde, at der kommer et tidspunkt i de fleste unge menneskers liv, hvor de tror, de ikke kan leve uden et vilkårligt tidspunkts forhåndenværende idol.
Pigeskrig overalt
For tiden er Justin Bieber fra Ontario et af idolerne, der får især piger til at hvine ekstremt og fascinerende højt.
Ikke blot under koncerter med den splejsede fyr og hans popmusik. Som det fremgår af ’Justin Biebers Believe’, bliver der også skreget igennem hjemme i dagligstuerne, når en julegave til en teenager viser sig at være en billet til en koncert med selve inkarnationen af forestillingsevnen.
LÆS ANMELDELSE
Anmelder: Bieber strålede som et vådt romerlysEn af Justin Biebers store fans var en seksårig, uhelbredeligt syg pige, som han knyttede sig til og tog med på scenen. Historien om hans relation til hende gøres tåresuppekvalm i filmen, men derudover er det faktisk Biebers følge af purunge, blindt forelskede fans, som er det bedste ved Jon M. Chus spillefilmslange dokumentar.
Havde filmen haft sit fokus på alle de piger, der udgør et kor af umiddelbare og ustyrlige skrig, kunne 'Believe' måske være blevet en både aktuel og perspektiverende film
Havde filmen haft sit fokus på alle de piger, der udgør et kor af umiddelbare og ustyrlige skrig, kunne ’Believe’ måske være blevet en både aktuel og perspektiverende film om identifikationerne, illusionerne, længslerne og seksualiteten, som den entertainmæssigt talentfulde unge fyr lægger krop til lige nu.
Bieber fever: 75 udmattede fans måtte trækkes til sideMen sådan er filmen slet ikke.
Billederne af pigerne tjener kun til at understrege, hvor højt Justin Bieber er elsket, ligesom han elsker tilbage, som han siger det igen og igen filmen igennem.
I hænderne på en effektjager
’Believe’ har premiere lige nu, hvor idolets omdømme gennem mange måneder er blevet rystet af paparazzis held til at snuppe Bieber i uflatterende situationer som skæv, halvnøgen, truende (over for fotograferne) og på andre måder egentlig herligt ude af trit med glansbilledet af den kønne dreng.
På premieredagen for ’Believe’ i Europa udtalte Bieber ligefrem, at han har tænkt sig at droppe karrieren. Han trak hastigt truslen tilbage, men da var det lykkedes at plante en nyhed om ham i medierne.
Udskældt teenageidol beskyldes for at udnytte Anne FrankFilmen går mildt sagt ikke i dybden med, hvem Bieber er bag den officielle fremstilling af ham.
Fra de medvirkende fans til filmens gennemgående glorificering af Biebers væsen og talent ligner ’Bieber’ til forveksling en gammeldags, udspekuleret og meget lang promotionvideo.
Til at opfylde ambitionen om at fortælle historien om en god dreng, der via sociale medier og en enlig mors hjælp lagde verden ned, har folkene bag Bieber allieret sig med en instruktør, der her folder sig ud som ekspert i effektjageri.
33 millioner kan godt tage fejl: Nyt Bieber album er næsten komiskChu stod også bag koncertfilmen ’Never Say Never’ om Bieber i 2011 og er blandt andet instruktør af actionserien om G.I. Joe.
Han skyr ingen midler for at fremstille Justin Bieber på den tænkeligt mest banale måde og gør værket mindre underholdende og mere sentimentalt end Morgan Spurlocks film ’One Direction: This Is Us’ fra tidligere i år.
LÆS ANMELDELSE
Kritisk dokumentarist virker smaskforelsket i One DirectionFlyvende middelmådighed
Chu var også designeren bag Biebers verdensturné i kølvandet på albummet ’Believe’ i år.
Den viser filmen mange optagelser fra, så man selv kan se – og også høre det formuleret flere gange – hvordan klicheen om at give drømmen vinger helt bogstaveligt får krop.
Chu gav simpelthen Justin Bieber sølvfarvede vinger udsmykket med trommer, keyboards og andre af solistens instrumenter, hejste idolet op under koncerterne og fik det til at se ud, som om drengen kan flyve.
LÆS MERE Justin Bieber kollapser under koncert
Ligefrem at gøre ham i stand til at ophæve tyngdekraften er noget af en skæbne at give en middelmådig tangentspiller, sanger og tekstforfatter med en usædvanlig udstråling og enorm selvtillid.
Da Michael Jackson som idol revolutionerede musikvideoen i 1980’erne, havde han trods alt et unikt talent at byde på. Justin Biebers største styrke er måske, at så mange fans er vilde med ham.
Det er synd, det ikke er dem, filmen handler om.
fortsæt med at læse
.jpg)
.jpg)



























